Annonce

Annonce

Svar: Cykeltrailer til baby


24. maj 2012

Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Mette

Tak for dit spørgsmål og tillykke med at I venter jer en lillebror, hvor dejligt. Også dejligt at I nu vender hjem til Danmark og familien her igen ... :)

Jeg har fornylig i anden sammenhæng forsøgt at finde lidt ud af retningslinjerne for at medbringe spædbørn i ladcykler, cykelanhænger osv. Der er så vidt jeg kan finde ud af ikke nogen nedre grænse for, hvornår et barn kan medbringes, men man skal følge reglerne om at barnet skal være forsvarligt fastspændt, når de er med på cyklen og at der skal være særlige siddepladser til barnet, som er tilpasset barnets vægt og højde, ligesom der skal være afskærmning mod hjulegerne.

Til spædbørn, der skal medbringes i en cykelanhænger / cykeltrailer findes der en særlig indsats / lift. Der kan være forskel på modellerne og der er så vidt jeg ved, flere muligheder på markedet og hvor det vil være godt at undersøge, hvad producenterne anbefaler. Så vidt jeg ved, så angiver nogle producenter at barnet kan komme med fra 5-6 ugers alderen og andre siger først, når barnet er 3 måneder.

Det vil naturligt aldrig være helt så sikkert at køre med sine børn i en ...


Annonce

... cykeltrailer eller ladcykel som at have dem med i bilen ... men det kan være en praktisk måde at komme omkring på, når man har flere børn, der skal transpoteres :)

Babyindsatsen vil normalt være af en type, hvor barnet ligger ned og det vil sige, at barnet naturligt også har støtte ved og under sit hovedet. Samtidig sikres at barnet ikke får for mange stød og bump op i kroppen, når man kører over ujævnt terræn. Generelt må det anbefales at man kører stille og roligt og forsøger at styre uden om huller i vejen, når man kører med sine børn i cykeltrailer eller i ladcykel. Barnet vil være spændt fast i liften / babyindsatsen og vil ofte kunne bruge babyindsatsen til det er ca 9 måneder gammelt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Når barnet bliver godt 9 måneder gammel vil det ofte begynde at sidde så stabilt at det kan være med siddende på et lille sæde og vil også i den alder være stor nok til at kunne få en cykelhjelm på. En cykelhjelm er også vigtig, cyklen kan jo både vælte og blive påkørt.

Læs også min artikel "Med mor og far på cykel", som du finder i min artikelsamling her på siden :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce