Svar: Putteritual - 7 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder som en god mulighed at putte begge børn samtidig og på samme værelse. De kan give tryghed til hinanden og det vil for den ældste virke mere fair, som du også selv er inde på.
Lillesøster skal naturligt ammes og stadig have sin mælk og jeg forestiller mig at du derfor sætter dig og ammer hende ved siden af hendes tremmeseng og far sidder så og læser historie for storebror, som han plejer. På den måde vil begge børn være beskæftiget og ikke begynde at lege med hinanden.
Samtidig vil lillesøster også kunne lytte til historien, fars stemme, storebrors småsnakken osv. og det bliver naturligt på sigt en del af hendes putteritual og det hun får som søvnassociation, det vil være trygt og genkendeligt. Når hun så er ammet, så puttes hun i sin seng.
Det lyder som om at lillesøster har brug for en del mælk om aftenen, hun spiser godt hos dig og det lyder ikke som om at det er ren hygge, når hun ligger ved brystet. Samtidig lyder det som om at hun sover godt efterfølgende og derfor er jeg lidt tilhænger af at du lige nu prioriterer at amme hende ...
... den tid du fornemmer hun har brug for. Det er sådan at din mælk om aftenen er mere koncentreret end først på dagen og det betyder at hun ved at spise meget hyppigt aftenen igennem får små mængder koncentreret mælk og dermed mælk der mætter ekstra til natten og jeg kunne godt forestille mig at hun, når hun dier næsten en time, får en del koncentreret og god mælk, som så netop gør at hun efterfølgende sover så fint ...
Jeg tænker også at tiden her naturligt vil arbejde for jer, så i takt med at hun begynder at spise mere og mere skemad i løbet af dagen, i 8-9 måneders alderen kan begynde at få en godnatgrød som del af sit putteritual osv. naturligt vil kunne die mere kortvarigt hos dig om aftenen og så blive puttet til natten - med det ritual som I så har fået skabt for både hende og storebror.
Der er ikke noget i vejen for at I allerede nu forsøger at arbejde på at de sover i samme rum. Med den alder hun har er det vældig fint at forsøge. Så måske er det et spørgsmål om at sige "nu gør vi det" og så gå igang - det kan måske være jeres pinseprojekt ... :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder

