Annonce

Annonce

Brev:

Puh den varme :-/ !


25. maj 2012

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Puh den varme :-/ !

Kære Helen

Ja så blev det sommer :-)

Men jeg er lidt bekymret over denne høje varme og min lille dreng. Han er begyndt at slå ud i hovedet og i håret med knopper og røde plamager. De røde plamager forsvinder når han får tøjet af og bliver kølet lidt ned, men knopperne er der fortsat. Jeg tænker det er varmeknopper lyder det rigtigt?

Men ellers så er jeg i tvivl og bekymret om følgende og håber du kan hjælpe mig:

Hvor meget tøj skal han ha på om natten? Det bliver varmt i soveværelset selvom vinduet står lidt på klem. Jeg er bange for at han skal få det for varmt (de røde plamager er store om morgenen når vi står op) Jeg er bange for vuggedød. Men samtidig så er jeg bange for at han skal ligge og blive kold pga. vinduet. Hver morgen har han 37,7 i feber, skal jeg bekymre mig om det?

Hvor lette må bleerne være? Han plejer at ha tunge bleer men i øjeblikket er de ikke ret tunge og urinen har en anelse farve af og til. Han er begyndt at ville ha brystet igen efter et stykke tid hvor han afviste næste hver gang (han vil dog kun ammes i sengen) og jeg lægger ham til mange gange om dagen for at han kan få væske + han får vand af kop ofte, men det er jo begrænset hvor meget sådan et bette pus drikker af koppen. Jeg er bange for han dehydrerer.

Min kæreste siger jeg ikke skal ...


Annonce

... være bekymret for væsken – han mener han får nok- Men gør han nu også det?!

Når han endelig kan falde i søvn så sover han som en sten her i varmen og det kan jeg godt blive lidt bange for :-/…. I nat sov han fra i går kl 16:45 – 07:00 i morges. Han græd en 4-5 gange hvor han blev lagt til brystet og han tog det hver gang og spiste men vågnede egentlig ikke. Skal jeg bekymre mig om det?

Hele dagen i går indtil kl 16:45 sov han kun 1 time. Så jeg tænker at det var fordi han var så træt. Men kan ikke lade vær’ med at studse over det for normalt sover han kun 8-9 timers nattesøvn, med opvågning 2-3 gange.

Selvom min søn ikke opholder sig i solen direkte så er der jo alligevel solstråler der strejfer ham af og til i barnevognen, ind og ud af bilen osv. Er det ikke en go idé at smøre ham ind i solcreme selvom han ikke er i direkte sol? Jeg har købt noget fra Vichy faktor 50+ uden parfume og parabener er det ok tror du?

Der er jo forskellige holdninger til "blæsere" pga. træk osv. Men hvad mener du? Kunne det være en idé at anskaffe sig sådan en for at skabe lidt luft i stuen om dagen, selvom det jo selvfølgelig ikke er frisk luft?

Pyha jeg håber du kan finde hoved og hale i mine frustrationer og spørgsmål ;-)

Jeg glæder mig til at høre fra dig :-)

Kærlig hilsen
Linda

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce