Annonce

Annonce

Brev:

Måltider med klapvognsvenlig frokost - 8 mdr.


27. maj 2012

Alder:
8 mdr.

Måltider med klapvognsvenlig frokost - 8 mdr.

Hej Helen

Jeg skrev til dig for et par måneder siden med at meget uroligt barn om natten der var fuldstændig ved at knække mig. Det har siden vist sig at min datter gennemgik en vanvittig udvikling der resulterede i at hun i en alder af 6 måneder begyndte at kravle og sætte sig op selv. Efter hun fik styr på motorikken lagde al uroen sig fuldstændig.

Hun er nu 7½ måned, runder 8 d. 6 juni, og jeg vil gerne bede om dine tanker i forhold til dagsplan/måltider og et par småting.

5-5:30 Vågner og bliver ammet, hvis hun ikke har fået ved 4-tiden. Hun sover ikke igen efter.

7 Får havregrød og sødmælk i kop, spiser 2 dl

8:30 Frugt i hånden og vand i kop, spiser gerne ½ banan, pære etc

9 Puttes og sover omkring 2 timer

11:30 Spiser 1½ dl mos samt ½ skive rugbrød/2 frikadeller eller lignende, og et eller andet til hånden, agurk/bladselleri/kogt grøntsag. Vand i kop

15 Ammes, nogle gange ønsker hun dog brystet før, og sover herefter 2 timer

17:30 Spiser 1½ dl mos, lidt til hånden, samt hvad jeg spiser. Hvis min mad ikke lige er børnevenlig får hun 2 fiskefrikadeller eller lignende. Vand i kop

18 Bades

19 Ammes og puttes til natten

Hvornår hun vågner og vil have mad igen er meget forskelligt. Nogle nætter høre jeg ikke noget til hende før kl. 3. Jeg prøvede en uges tid at amme hende når jeg gik i seng, men hun vågnede alligevel igen senere, så det holdt jeg op med igen.

Som du ser er hun vågen i lang tid om dagen og for at være helt fair kunne hun også godt sove igen ved 13:30 14 tiden. Igen prøvede jeg det en uge, men når hun vågner allerede kl. 16 om eftermiddagen kan hun slet ikke holde sig vågen til kl. 19. Og da hun allerede ...


Annonce

... står op ved 5 tiden har jeg ingen interesse i at putte hende tidligere. Og hun holder sig fint vågen til kl. 15 uden dårligt humør og gråd.

Jeg tænker flere ting. Hun spiser ret meget, men hun er også stor, 10 kg og 76 cm, og min logik fortæller mig at når hun kravler og bruger mere energi end jævnaldrende børn, så indtager hun også mere. Eller er jeg galt på den? Det ryger lige ned det hele. Og så sover hun en del. Er det på nogen måde muligt at give en ide om hvornår hun begynder at sove mindre? Ikke at det gør mig noget hun sover så meget...

Hun har aldrig brugt sut eller fået flaske, og amningen om eftermiddagen begynder jeg at fornemme godt snart kunne erstattes af noget andet. Hendes suttebehov er ikke så kraftigt længere. Generelt er mængden hun indtager ad gangen hos mig ikke så stor længere.

Vi er altid ude efter frokost, så hvis hun skal begynde at have noget der, skal det gerne være klapvognsvenligt...

Skal jeg give hende lidt mindre mængder og erstatte frugt om formiddagen og amning om eftermiddagen med noget mere gods?

En lille ting er tandbørstning, som hun bestemt ikke vil være med til. Det går ok om morgenen, men efter aftenamning i sengen bliver hun sgu sur, og det er en ærgerlig måde at slutte dagen på. Har nu børstet tænder i 3 måneder og hun bliver ikke gladere for det... Skal jeg bare give det tid?

Og så er der hendes udvikling. Som sagt har hun kravlet siden 6 måneder og er nu over hele lejligheden. Hun rejser sig op ad alt, og hvis jeg holder hende i hænderne er hun begyndt at tage skridt fremad. Skal jeg være opmærksom på noget i forhold til den hurtige udvikling, eller bare lade det komme?

De venligste hilsner,
Gro

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce