Annonce

Annonce

Svar: Han sover dårligt om natten


28. maj 2012

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og velkommen til og tak for din fine beskrivelse af jeres dag og hvad der sker hos jer :)

Det er rigtigt, at det naturligt påvirker jeres dreng at I er flyttet og at han er ved at få tænder osv. Han har også en alder, hvor han naturligt sover mere uroligt og også er ekstra tryghedssøgende, han er igang med separationsfasen, hvilket betyder at han har en stor motorisk uro og svært ved bare at lægge sig ned og slappe af og samtidig øver han sig i at bevæge sig ud i verden på egen hånd. Selvom han endnu ikke kravler, så kryber han og forsøger også at rejse sig ved tingene og han øver sig i at være mere og mere adskilt fra jer. Det gør det svært at overgive sig til søvnen og det gør det svært at finde roen under søvnen.

Han har en stor lyst til at opleve og mærke verden, lyst til at undersøge, udforske og derfor har han svært ved at overgiv sig til søvnen. Det er som om at han ikke vil gå glip af noget og derfor hjælper det at møde ham, netop anerkende lysten til at se og opleve. Og derfor vil det om dagen være rigtig godt at du sætter ham i barnevognen og trille ham en tur og først putte ham, når han tydeligt viser tegn på at være parat.

Han skal også have flere måltider i løbet af dagen og han skal, som du også selv er inde på nu lærer at sove uden at få bryst hver gang. Han skal ikke have flaske, - du har masser af mælk til ham, men han skal ikke ammes mere end 3 gange i døgnet med den alder han har nu og derfor er du nødt til at ændre nogle ting her. Du spørger om han får for lidt mad - og ja, det gør han i forhold til den mælkemængde han indtager hos dig, så du er nødt til at skrue ned for amningerne for at give plads til mere mættende mad. Men han skal også lære at sove uden brystet, fordi hvis han forbinder det at have brystet i munden med at sove, så vil han vågne og søge brystet igen og igen.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur og skal ikke ammes først, men sættes i barnevognen og trilles en tur.

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne smørbart fiskepålæg, små stykker af grøntsager osv. og suppleres også med ...


Annonce

... grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet mos eller en alderssvarende middagsret fra glas, det er helt okay. Vand af kop.

13.30: Tilbydes lidt banan og vand af kop.
Ammes og puttes derefter i barnevognen - skal puttes i vognen før han falder i søvn.

15.30-16: Tilbydes ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. Må også meget gerne få lidt tykmælk med rugbrødsdrys eller revne æbler, vand af kop.

Skal ikke ammes om eftermiddagen

Aften 18: Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, sovs, ris, pasta osv. Der skal være mad i stykker og moset mad. Frikadellen kan gives i stykker, som han selv kan spise og kartofler moses med sovs, som I hjælper ham med at spise. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød som del af putteritualet, det kan være en mysligrød eller flerkornsgrød. Ammes og puttes til natten 19.30-20 som nu, hvor du ammer ham men fjerner brystet og siger "sshh" eller lignende, så han på den måde lulles i søvn.

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.

Når du putter ham, så er det vigtigt at han puttes der, hvor du ønsker han skal sove hele natten. Det er uhensigtsmæssigt hvis han falder i søvn i din seng eller i din favn og så derefter puttes. Så vil han vågne op, registrerer at han ligger et andet sted og det vil gøre ham utryg og ked af det og gøre at han naturligt har ekstra meget behov for at du så tager ham op, vugger ham osv. igen. Det er altså vigtigt at lære ham at falde i søvn uden brystet i munden og uden at blive vugget i din favn, ligesom det er vigtigt at du lader ham sove der, hvor du ønsker han skal sove hele natten.

Jeres dreng har det jeg kalder for et søvnassociationsproblem, hvor han er afhængig af brystet og af dig og din favn, at blive vugget osv. for at kunne komme videre i søvnen om natten. Det kan du læse meget mere om i min bog "Helens bog om børn og søvn". Kapitel 7 handler om netop 9 måneders alderen og de udfordringer denne alder giver omkring søvn. Kapitel 6 handler om, hvordan du lærer ham at sove uden mælk om natten .. :)

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce