Brev:
Tryghedssøgende vuggestuebarn
Hej Helen.
Vores lillebror på 1, er meget pylret og far/mor syg. HAn vil helst løftes rundt eller køres i sin klapvogn. Hjemme vil han være lige om kring en, og hvis vi forsøger at snige os til at forlade det rum han er i, bliver han ked af det!
Eller i perioder kan han sagtens bevæge sig frit omkring - på andre tidspunkter slet ikke.
Han er ikke så let at få til at gå ret langt ude. Han græder en del, men overgiver sig og går lidt med. Ofte lader vi han ikke græde, hvorfor han ofte sidder/har siddet på arm.
Han har været sent til at gå, har haft problemer med ørene og at i alt har det nok haft betydning herfor - vi har båret ham for meget rundt i et forsøg på at anerkende hans behov for nærhed/nærværd.
Hvordan kan vi vende dette?? Ofte sætter jeg mig ned på gulvet med ham, hvilket får ham til at græde. Og så sidder han der lidt, imend jeg taler med ham om, at jeg ikke kan løfte ham hele tiden, men at han må sidde ved mig. Og ind i mellem vil han efter en tid gerne bevæge sig rundt - nogle dage en hel del :-)
Men i institutionen ser de det lidt som en problem/udviklingsområde (hvilket jeg er helt indforstået med :-)) Vi øver fx., at han selv går ind om ...
... morgenen og går ind på stuen. Det gør han slet ikke selv, men på gode dage gør han det med mig i hånden. Ofte bliver han ked når han når ind blandt de andre børn. SÅ græder han eller skriger og han er tydeligvis generet af hvis de kommer for tæt på.
Jeg vil gerne have en så tårerfri afsked som muligt, så med det samme han bliver ked, tager jeg ham op på armen. Hvad bør jeg gøre i stedet??
Min nabo fortalte mig, at han en dag sad helt alene ved et bord, og at de havde sagt, at han ikke lige var klar til at være sammen med de andre børn. Det gør mig lidt utryk at høre! Hvorfor er han ikke det? Er det hans alder? Savner han noget fra os??
Hans storebror havde også sådan en periode i dagplejen, hvilket får mig til at tænke på, om der er noget vi gør forkert i vores måde at være sammen med vores børn på? Jeg tænker også på, at lillebror før været vældig social og glad. Og han virker også interesseret i de andre børn. Han forsøger at sige deres navne og vinker og smiler til dem, når vi skal hjem - bare ikke om morgenen. Pædagogerne har også nævnt, at han godt kan blive sur, hvis de andre børn kommer for tæt på. Kan de sige hvad hans reaktioner bør fortælle os?
Med venlig hilsen
mor :-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.