Svar: Dagsplan for to børn
Kære Pia
Tak for dit brev :) Du har fuldstændig ret, - man kan godt være imponeret over dagplejere nogle gange :)
Din dreng er 2,5 år og har naturligt stadig brug for at sove til middag. Selvom han protesterer og ikke vil, så har han behov. Hvis ikke han havde det, så ville han ikke falde i søvn mellem 13-14 og derfor er det rigtig godt at du holder fast i at han skal have sin hviletid der :)
Dette tidspunkt passer faktisk fint til at din datter også skal sove middagslur omkring den tid. Det vil sandsynligvis være passende at du putter hende omkring kl 13 - naturligvis afhængigt af hvor lang en formiddagslur hun tager.
Det er vigtigt for at I får en god dagsrytme, at du sørger for at stå op med børnene om morgenen og det kan være nødvendigt at vække storebror, hvis han har tendens til at ville sove længe. Det er vigtigt at starte dagen til fast tid fordi dette har betydning for hans rytme resten af dagen og når I står op til samme tid hver dag, så vil tidspunkterne for mad, aktiviteter og søvn naturligt også passe bedre ind og han vil føle behov for f.eks. at skulle sove, når det er tid.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød til begge børn, vand af kop til lillesøster, letmælk til storebror.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos og frisk frugt til begge børn, en bolle med smør, ost til storebror, og en brødskorpe til lillesøster at gumle i. Vand af kop til begge.
Formiddagslur til lillesøster og I kan gå på legepladsen, i haven eller andet, så storebror får brugt sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk til lillesøster og en ristet rugbrødsbjælke at gumle i. Rugbrød med forskelligt pålæg til storebror, vand af kop til begge.
En banan til begge og ammes eller flaske til lillesøster og en kop mælk til storebror. Og de sover begge lur - ude eller inde, som det kan lade sig gøre. ...
...
Eftermiddag 15.30-16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt eller måske et surmælksprodukt, råskostsalat eller lignende til storebror og en portion flerkornsgrød til lillesøster. Vand af kop.
Før aftensmad: Lidt grøntsager eller lignende at gumle i til begge børn, imens du gør aftensmaden klar.
Aften 18: Familiemad, gode børnevenlige retter med ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Udgangspunktet er at I spiser det samme og at lillesøsters portion moses og tilpasses hendes tyggeevne. Vand af kop, letmælk til storebror.
Bad, gøres klar til natten
Evt. lidt godnatmad til storebror (det får lillesøster, når hun bliver lidt ældre)
Puttes til natten ca kl 19.30-20. Lillesøster puttes først og storebror bagefter. Lillesøster ammes eller får flaske.
Sen aften 23-24: Lillesøster ammes eller får flaske
Tidlig morgen 05/06: Lillesøster ammes eller får flaske
Din datter har brug for at sove ca. 14½ time i døgnet. Det vil ofte være fordelt sådan at hun sover måske 60 minutter om formiddagen og 2 ½ time til middag og så sover 11 timer om natten.
Din dreng har brug for at sove ca. 12½ time i døgnet. Det kan være fordelt sådan at han f.eks. sover 2-2½ time til middag og sover godt 11 timer om natten. På den måde kan de sove middagslur samtidig og også blive puttet nogenlunde ens til natten og starte dagen nogenlunde til samme tid, så rytmen følges ad dagen igennem :)
Middagsluren kan foregå forskelligt alt efter, hvad du skønner vil fungere bedst. Nogle gange skal du måske putte begge børn i din seng og lade dem sove sammen. Andre gange kan du putte lillesøster i barnevognen og lade hende sove ude, hvorefter du putter storebror udenfor. Og nogle gange vil storebror måske gerne have sin hvile periode udenfor, hvis I har mulighed for det - i skyggen under et stort træ eller lignende ... :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder

