Annonce

Annonce

Brev:

Hyppighed af amning


30. maj 2012

Alder:
5 mdr.

Hyppighed af amning

Hej Helen,

Siden sidst er min pige i fortsat rivende udvikling, hun har fundet sine tæer og begyndt at vende sig fra ryg til mave. Hun fylder 5 måneder 31. maj. Hun er også begyndt at få skemad for 3 uger siden da hun var meget interesseret i når vi andre spiste. Den første uge fik hun risgrød, den anden uge hirsegrød og sidste uge kartoffel-gulerod fra glas - og hun har taget godt imod det hele. Hun har fået max 1/2 dL og øver sig desuden i at drikke vand af kop (det er svært).

I sidste uge havde jeg besøg af sundhedsplejersken da hun sov meget dårligt om natten, og på hendes forslag prøver jeg nu to måltider om dagen - og de sidste tre dage har hun sovet godt! Men måske skyldes det noget andet end maden (se længere nede). Fra at vågne hver anden time natten igennem spiser hun nu ved 19-20 tiden inden putning, får drømmeflaske 100-120 mL kl. 23 og melder sig så først igen mellem 3 og 4, og herefter kl. 5-5.30 - og da jeg går i seng i et andet værelse omkring kl 22 får jeg jo sovet sammenhængende for første gang siden hun kom til verden:-). Jeg håber det varer ved!

Nå men til mine spørgsmål:

De sidste 4 dage (faktisk samtidig med hun har sovet bedre om natten, mærkeligt...), har hun ikke spist så hyppigt hos mig, og ikke rigtig ville tage sin grød/mos - dette undrer mig. Hun lukker munden bestemt i, eller laver "sprutte"-lyde. Det er nemmest at "lokke" en amning i hende undervejs i en lur, og særligt om morgenen er hun helt uinteresseret i mad (denne manglende appetit om morgenen har varet nogle uger). ...


Annonce

... I dag spiste hun hos mig kl 3.15 i nat og en helt lille tår kl. 5, for så først igen at ville tage hos mig kl. 10 og igen 14.30. Hun blev tilbudt skemad i morges og til frokost men tog praktisk taget ingenting. Jeg regner med (håber) at hun inden natten vil spise 2 gange til hos mig (som de forrige dage). Hendes bleer er nogenlunde våde, men ikke som vanligt tunge (om morgenen er den meget tung). Hun er i godt humør, og meget aktiv.

Er det mon bare en kortvarig dårlig appetit?

Eller kan det hænge sammen med at hun stadig kun har afføring en gang ugentlig? Hun har haft afføring i dag og det var lidt sejt i konsistensen men ikke formet eller med klumper - hun pressede tydeligt i nogle minutter inden, uden gråd. Hun har ikke gylpet synderligt. Hvornår skal jeg forvente lidt hyppigere afføring? Har faktisk i går givet hende laktulose 2 x 2 ml da jeg tænkte hendes "spisevægring" kunne skyldes en fyldt tarm.

Hun vil aldrig drikke hos mig efter ske-måltid, derfor har jeg valgt at lægge grøden om morgenen hvor hun jo sjældent gider overhovedet at drikke for ikke at "miste" en amning. Men måske kan det gøres smartere?

Skyldes alt ovenstående mon at hun nu er ved at være en stor pige der blot spiser sjældnere?

Hun får som skrevet en drømmeflaske, og undertiden en flaske i løbet af dagen hvis vi er afsted og koncentrationen ikke holder til at ammes. Kan hendes "vægring" ved brystet skyldes at hun foretrækker flaskerne?

Håber du har et par input til denne mindre mad-problematik,

Med venlig hilsen
Julie

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce