Brev:
Trodsig
Hej Helen,
Jeg har lige endnu et spørgsmål vedr. min knapt 3-årige søn.
Han er egentlig en meget kærlig og normalt velopdragen dreng, men han er inde i en periode, hvor han er meget trodsig, og han ved lige nøjagtigt, hvad han skal gøre for at få (negativ) opmærksomhed; eksempelvis skubbe til lillebror, ikke gøre som der bliver sagt eller lignende. Hvis han får et nej, kan han blive godt sur, og nu er han begyndt at råbe af os i denne forbindelse. Jeg kan slet ikke have, når han svarer mig igen og råber af mig, for jeg synes det er så respektløst. Jeg forsøger altid, at sige stille og roligt – men bestemt at jeg godt kan se, han er sur på mig, og at det også er ok, men at jeg ikke vil have, han råber af mig. Men det har absolut ingen effekt, han råber bare videre.
Vi har mange konflikter med ham i tiden, og vi forsøger at vælge vores konflikter med omhu, men jeg vil simpelthen ikke acceptere, at han råber sådan af mig, eller at han gør noget mod lillebror, og i disse tilfælde er en konflikt uundgåelig.
Han kan også være svær at få med ud af ...
... døren, og her opstår der ofte også en konflikt. Eksempelvis i morges hvor han hverken ville have børstet tænder eller tage sko og jakke på (eller bare lade mig give ham det på), da vi skulle i vuggestue. Til sidst slap min tålmodighed op, og jeg sagde, at så går lillebror og mor bare. Det var han ligeglad med, og jeg tog derfor lillebror og nøglen og gik ud af døren. Han blev selvfølgelig dybt ulykkelig over at være blevet ”forladt”, og vi kom hurtigt ind til ham igen. Jeg forklarede ham, at vi gik, fordi han jo ikke ville høre efter og komme med. Det forstod han tilsyneladende godt; vi kyssede og krammede og fik ganske fredeligt gjort os klar til at gå.
Inderst inde ved jeg jo godt, at det er totalt upædagogisk at gøre det på den måde, og derfor vil jeg virkelig gerne have dine råd til, hvordan man skal håndtere sådanne morgensituationer, ligesom jeg også gerne vil høre dine bud på, hvordan jeg skal reagere, når han begynder at råbe af mig og opfører sig virkelig respektløst overfor mig og hans far (han gør det aldrig overfor andre).
Med venlig hilsen
Helle
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder