Annonce

Annonce

Svar: Endnu en om mad


1. juni 2012

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det kan sagtens tænkes at Sirius er blevet lidt træt af grød og trænger til nye smagsoplevelser og du må prøve at variere så meget som muligt, så han fortsat synes det er spændende. Du kan give ham majsgrød, risgrød, hirsegrød, boghvedegrød og quinoagrød. Du kan prøve at variere mellem hjemmelavet og færdiglavet grød, fordi det smager forskelligt og du kan også variere frugtmosen som du bruger til topping. Prøv også med bærmos, for at se om det kan give lidt ekstra nysgerrighed overfor grøden og prøv også her med hjemmelavet og færdiglavet ...

Det anbefales ikke at give øllebrød og havregrød før han er ca. 6 måneder og selvom han er 5 ½ måned, så synes jeg du bør vente lidt ... Jeg har dog ladet mig fortælle at man kan købe glutenfri havregryn og hvis du kan finde dette, så er det en mulighed at give ham havregrød og på den måde starte lidt før ... :)

Det er naturligvis vigtigt at han får sin mælk. Det handler både om at give ham de næringsstoffer som modermælkserstatningen indeholder, men også om at sikre ham væske nok. Og måske er han også kørt lidt træt i smagen af erstatning, hvis han altid har fået det samme - det sker nogle gange og også her kan det nogle gange hjælpe at skifte til et andet produkt. Hvis du vil forsøge dette, bør du udskifte en flaske af gangen, så han ikke får maveproblemer :)

Det kan være en rigtig god idé at arbejde på en faste rytme om dagen, hvor han tilbydes mad og mælk til nogenlunde samme tidspunkter, fordi det også giver ham en fornemmelse for netop behovet for mad og mælk. Jo mere struktur, jo mere påvirker du ...


Annonce

... hans indre ur og dermed også fornemmelse for mæthed og sult.

Det er som udgangspunkt en god idé at forsøge at lave en plan, hvor han får skemad, når han vågner af en lur og tilbydes mælk inden han skal sove igen. På den måde gives bedst plads til begge dele.

Du skriver at du fornemmer at han er ved at ændre lidt rytme og jeg vil her lige sende et forslag til hvordan en dagsplan kan se ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover med den lidt videre

Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11: Tilbydes grød med frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 12.30-13. Tidspunktet varierer lidt efter hvor lang en formiddagslur han tager

Eftermiddag 16: Flaske


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sover en powernap

Aften 17.30-18: Tilbydes grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten - tidspunktet varierer efter hvor lang og hvor sen den 3. lur er.

Sen aften: Flaske

Midt nat: Evt flaske.

Du skriver at han ofte sover ca 18.45 og at han om natten får 2 flasker. Det er rigtig flot hvis han kan gå i seng så tidligt og samtidig nøjes med kun to flasker, så lyder han til at kunne sove igennem allerede nu, altså at kunne sove 5-6 timer uden mælk. Dejligt. Det betyder at han måske får flaske kl 18.30 og puttes og får flaske igen omkring midnat, måske først på natten og så igen tidlig morgen og det er helt fint.

Du beskriver en dreng som umiddelbart har en tidlig rytme, det vil sige sover tidligt hele dagen igennem og derfor har jeg forsøgt at lave en plan, som kan passe lidt ind i dette ...

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce