Annonce

Annonce

Svar: Utrøstelig ved sovetid


1. juni 2012

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og dine pæne ord til mig. Rigtig dejligt at høre at I har kunne bruge mine tidligere råd - tak! :)

Det lyder for mig som om at jeres datter er lidt for vågen, når du prøver at putte hende fra din favn og ned hvor hun skal sove. Og jeg tænker derfor at I skal prøve at putte hende, når hun er mere døsig og næsten sover ... og nogle gange forsøger I måske også at putte hende lidt for hurtigt, fordi hun gaber, virker træt - men hvor hun måske gaber fordi hun keder sig lidt og i stedet har brug for at I leger lidt, tumler og hjælper hende med at bruge sig selv motorisk og mentalt og så først giver hende mælk og putter hende ½ time senere ... andre gange puttes hun måske lidt for sent, fordi hun er så opmærksom og rigtig gerne vil følge med i det hele, så virker hun til at have brug for at være vågen og sender derfor forvirrende signaler og har egentlig brug for at blive puttet, før hun viser behov for det ...

Ja, det er bestemt ikke let ... og faktisk er det svært med børn i 3-4 måneders alderen fordi de ofte kommer ind i en rytme hvor de begynder at slatspise og slatsove lidt i stedet for at sove nogle længere og mere sammenhængende lure.

Det kan være en rigtig god idé at arbejde på at hun får 3 lure dagligt. En formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Det vil også være en rigtig god idé at arbejde på at hun får mælk som en fast del af putteritualet og nogle gange må du faktisk gerne vælge at lægge dig med hende og amme hende i søvn i dobbeltsengen. Lidt ligesom du gør om aftenen og om natten, hvor det fungerer fint :)

Jeres datter har en alder, hvor hun naturligt er mere opmærksom på verden, hun følger tydeligt med, bruger sig selv mere fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, skelner tydelig mellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller en fremmed osv. Det betyder at børn i ...


Annonce

... denne alder meget let lader sig forstyrre - og især når de skal spise. De ammes, spiser, slipper - kigger efter ting, tager måske fat igen, slipper og gider så alligevel ikke mere, det er sjovere at lege og være opmærksom på verden.

Og netop dette giver rutinen, hvor de begynder at slatspise og slatsove i løbet af dagen og derfor har du også ret i at det nogle gange kan være en idé at sikre at hun får lidt mere mælk. I første omgang handler det om at hun skal ammes lidt hyppigere, fordi det vil øge din mælkemængde og give hende ro i maven og forhåbentlig bedre søvn. Og på den måde er det rigtig fint at du ammer, når hun vågner og lægger hende til modsatte bryst inden hun så puttes igen. Ligesom det at lægge dig og amme hende i soveværelset også hjælper hende til at koble fra overfor verden og kunne overgive sig til søvnen bedre :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hun skal ikke græde ulykkeligt, når du putter hende. Hun kan godt protestere lidt, en slags overtræt gråd, hvor du kan fornemme at du ved at trille hende eller vugge/vippe hende 1-2 minutter, så falder hun til ro og sover. Men hun skal ikke ligge og være ulykkelig, så skal du tage hende op, berolige hende i din favn og først putte hende igen når hun atter virker parat. Og du kan på den måde nogle gange godt bruge en metode, som kaldes "op-ned", hvor du hele tiden forsøger at putte hende, men også tager hende op, trøster og beroliger og først lægger hende, når hun atter virker parat. Så hun på den måde ikke får lov til at ligge og græde for sig selv :) Og nogle gange vil det være meget bedre at du som sagt lægger dig med hende og ammer hende i sengen i stedet for at kæmpe med hende om at skulle sove uden bryst og uden mor :)

Håber du kan bruge dette lidt videre og læs og rigtig gerne min bog "Helens bog om børn og søvn", hvor jeg blandt andet har et kapitel om søvnen netop i denne alder og de ekstra udfordringer det giver :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce