Svar: Voksenpude
Kære Linda
Mange børn vil, når de i 5-6 års alderen skifter til en voksendyne, også nyde at få en større hovedpude og du må godt lade din dreng få en voksenpude. Selvom han ikke er helt så gammel endnu, så er han jo en fysisk stor dreng og kan derfor godt have glæde af den ekstra støtte til hovedet.
MEN, du skal være opmærksom på at mange voksenpuder er ret hårde i det og når der kommer betræk på bliver det ofte sværere at få puden til at forme sig og den kan virke ekstra hård. De er ofte også høje - der fås høje, mellem og lave modeller og det er vigtigt at du stadig vælger en flad og blød pude. Den må godt være større, men skal ikke være hårdere og den må ikke være for høj ...
... for ham at ligge hovedet på. Køb den i en butik, hvor han har mulighed for at prøve at lægge sig med den under hovedet, så du kan se om den er for høj. Den skal passe til hans krop, både når han ligger på ryggen og ligger på siden.
Nogle anbefaler en ren dunpude, fordi den bliver fladere, når man lægger sig på den. Andre anbefaler en pude med både dun og fjer. I må igen vælge ud fra, hvad han virker til at ligge bedst med :)
- Og hvis han er rigtig glad for sin juniorpude og kan bruge den 1-2 år endnu, så lad ham beholde den. Hvis han ikke selv beder om en ny pude, så behøver du ikke nødvendigvis at give ham en ... :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!

