Svar: Svært at trøste om natten ...
Kære Nadia
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå du er træt og synes det er svært. Du er naturligt også presset af at du snart skal starte arbejde, far skal passe lillepigen og hun skal også kunne køres ind i vuggestue ... Det giver ekstra udfordringer i forhold til at hun skal lære at sove uden mor og brystet.
Jeg tænker umiddelbart to ting. For det første lyder det som om at lillpigen har rigtig meget brug for at mærke dig og at det ikke er lige nu I skal træne at sove uden bryst og mor. Du har forsøgt igennem flere uger og hun har ligeså meget brug for dig nu som tidligere - og ja, det er rigtigt at man ofte vil kunne mærke en forskel efter 3 dage, men hvis der ikke er forskel efter 3 uger, så er der nok brug for en pause ...
Nogle gange kan man godt som forældre opleve at hvis man lader hende selv styre sit behov i nogle dage, at du lader hende ammes i søvn i din seng, fordi det tydeligt er det hun har brug for nu og ikke længere kæmper med hende, så "tankes hun ligesom op" med den nærhed og kontakt hun har brug for og derefter er det så lettere at få hende i nye rutiner. Altså at hun på den måde blive mere parat. Nogle forældre beskriver at de føler at de "kaster håndklædet i ringen" og ser det som noget forkert, men faktisk kan det nogle gange være "positivt, at erkende at tiden ikke var til det, så hun fik en 3-7 dage, som hun tydeligt viste behov for og så var vi klar igen ... " og det er helt fint.
Det andet jeg tænker er at I bør overveje om hun skal have en flaske og lære at tage imod denne. Man kan naturligvis diskutere hvorvidt den er relevant til en pige på 8-9 måneder, som trives med amning, men da du skal starte arbejde, far kunne tage over og hun også skal kunne starte i vuggestue, så var det en idé at forsøge. Flaske vil hun sandsynligvis stoppe med i 13-14 måneders alderen og at få flaske i 5-6 måneder er trods alt et pænt stykke tid ... jeg synes det er et forsøg værd.
Flasken har den fordel at far kan give den og på den måde blive en naturlig del af hendes putteritual. Flasken har også den fordel at den kan gives der, hvor I ønsker jeres datter skal sove, så hun ikke skal flyttes undervejs i sit ...
... putteritual, hvilket det lyder som om at hun faktisk har rigtig svært ved. Hun kan altså få flasken i sin seng og få lov til at falde i søvn der og vil ikke opleve at komme væk fra din favn på samme måde som hun gør det nu ...
At hun ikke sover så meget om dagen er helt normalt for hendes alder, det vil dog være rigtig godt, hvis hun stadig kan sove en lur af mindst 1 ½ times varighed. Så hun f.eks sover en formiddagslur på 45 minutter og en middagslur på 1 ½ time.
Det er godt med en nogenlunde fast plan for dagen og mit forslag til en dagsplan til børn i 8 måneders alderen ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør ost, frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur, sover måske kun 45 minutter
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med små rugbrødshaspere med smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur f.eks. kl 13.30 og må her gerne sove 1 ½ time eller mere hvis hun kan .. :)
Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, lidt flerkornsgrød med frugtmos eller måske en lille portion tykmælk eller lignende med revne æbler. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, god børnevenlige retter med ris eller pasta, f.eks. pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks fra ovnen, rødspættefilet, - hvad I nu kan finde på. Der skal være moset mad og mad i stykker, maden skal smage af noget. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten
Godnatgrød, ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske
Som du kan se indgår der mange måltider i løbet af dagen og 3 amninger eller flasker vil være rigtig fint. Hvis du skønner at hun stadig har brug for 4 amninger, så er det også okay, bare du sikrer dig at hun stadig også spiser mad nok.
Og så synes jeg at I skal overveje om hun vil tage imod en flaske - f.eks. om aftenen, når hun puttes der, eller måske forsøge i forbindelse med middagsluren for at se om hun har lettere ved at lære det om dagen ... :)
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

