Brev:
Nok søvn? - 2 mdr.

Kære Helen
Jeg skriver til dig vedr vores søn på 10 uger, da vi er i tvivl om, om han sover nok. I gennemsnit sover han ca 13 -14 timer i døgnet fra 12 til 15 timer. Vi har allerede fra han var ca 3 uger gammel indført en fast putte-rutine med amning og sang, hvilket fungerer godt. Det er ca kl. 19, hvorefter han sover ca. 3 timer. Derefter tager han igen ca 2 timer efter at være blevet skiftet og ammet. Så aftenerne fungerer godt og ret regelmæssigt.
Vores bekymring går på resten af døgnet. Når han vågner efter de to lure som beskrevet ovenfor omkring midnat/kl 1 går resten af natten med korte lure - fra ca. 50 min til 1,5 time (sjældne gange 2 timer). Når han vågner græder han (vi har prøvet at give ham sutten men det fungerer ikke), og er sulten, så typisk ammer jeg ham mellem 8 - 15 minutter, skifter ham og forsøger at få ham til at spise igen, men det lykkes sjældent, da han falder i søvn. Jeg lader ham altid spise til han ikke længere er interesseret.
Vores dag begynder ca 7 - 8 og vi prøver at få ham til at sove igen ca kl. 9 - 10 afhængig af, hvornår han sidst sov. Generelt forsøger vi at han ikke er vågen mere end 2 (maks 2.5) timer af gangen.
Om dagen er det rigtig svært at få ham til at sove. Vi prøver både hans seng (som er hægtet på vores seng) barnevogn, vippestol og den svingende vugge fra NatureSway. Barnevogn, vippestol og vugge lykkes bedst, men ofte efter meget lang tid. Han har de seneste uger været meget aktiv - arme og ben kører rundt, hvilket synes at være med til at holde ham vågen. Han virker dog træt - gaber og gnider sine øjne. ...
...
Når han så endelig falder i søvn, vågner han oftest efter de berømte 40 minutter. Sjældne gange kan vi vugge ham i søvn igen, men langt de fleste gange kan vi ikke - oftest fordi han skal skiftes eller er sulten. Nogle dage tager han en lur på 2 timer, men det er undtagelsen.
Jeg ammer ham 100 procent og har rigeligt mælk. Sundhedsplejersken siger han spiser fint (og hurtigt), og det er derfor jeg ikke kan få ham til at spise mere per gang (og så ikke så hyppigt). Han spiser mellem 8 - 14 gange i døgnet. Jeg har flere gange forsøgt med længere måltider men han er ikke interesseret efter maks 20 min - nogle gange kun 6-8 min. Han tisser ca 10 - 12 i døgnet og har afføring 3-4 gange i døgnet.
Det virker som om, at jo mere træt han bliver, jo større bliver hans øjne og jo mere farer hans arme rundt og han sparker løs med benene. Han tager godt på og vejede 6,2 kg, da han var knap 10 uger gammel (fødselsvægt var 3230), og er bortset fra søvnen en let og glad baby. Men når han bliver for træt, bliver han naturligvis pylret og græder mere.
Vores spr er altså
- sover han nok overordnet set?
- har han ikke brug for længere søvn-perioder end beskrevet ovenfor ila et døgn?
- nogle gange føles det som om vi bruger hele dagen på at få ham til at sove. Kan det være, at vi prøver for meget/tidligt og han ikke er træt efter at være vågen i 2 timer?
- Har du råd til hvordan vi:
- nemmere kan få ham til at falde i søvn
- give ham længere lure ila dagen
- få ham til at sove mere/længere ila natten??
Vi ser frem til dit svar.
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Inge
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder