Svar: Sove hele natten i sin egen seng
Kære Gro
Tak for dit brev :)
De fleste børn vil i 10-12 måneders alderen trives med 2 amninger i døgnet. Disse amninger kan ligge lidt forskelligt, mange ammer aften og sen aften, hvorefter barnet sover til næste morgen tidlig uden mælk. Andre ammer aften og en gang i løbet af natten, ofte meget tidlig morgen f.eks. kl 04.
Når din datter skal starte i vuggestue og du på studie, så vil du altså kunne amme aften og sen aften eller f.eks. kl 01 og derefter vil hun kunne sove til næste morgen tidlig og starte dagen med grød. Eller du vil kunne amme hende, når hun puttes og så igen kl 04, hvor hun så måske får lov til at komme ind og sove videre hos dig.
Du fortæller at hun puttes uden problemer i sin seng og sover trygt og godt i den. Det er rigtig vigtigt, det er et godt udgangspunkt, for også at lære hende at sove videre i egen seng, når og hvis hun vågner om natten. For at lære hende dette, er det vigtigt at du har overskud og lyst til at det skal være sådan. Du skal vurdere om det er amningen sen aften eller tidlig morgen, der vil være bedst for jer at beholde og så skal du forsøge at holde fast i den rytme.
Det der er udfordringen er at hun jo ikke kender klokken og ikke forstår, hvorfor hun måske kan komme ind i din seng kl 04 men ikke kl 01 ... For hende er det ...
... blot et spørsmål om at få din nærhed og fysiske kontakt og ikke et spørgsmål om tidspunkt. Hun vågner, mærker at hun har brug for dig og kommer hun ind i din seng, så sover hun trygt og roligt videre.
Hun falder trygt og godt i søvn, hun sover godt og måske netop fordi hun kan mærke dig tæt på. Der sker udviklingsmæssigt meget med hende og når hun starter i vuggestue vil hun naturligt skulle bearbejde dagens oplevelser i drømme og vil derfor nok sove meget uroligt. Hun vil også savne dig, fordi I er adskilt om dagen og det vil naturligt gøre hendes behov for at mærke dig om natten større.
Du kan derfor godt forsøge at indarbejde en rytme nu, hvor du ammer hende og putter hende i egen seng og ammer hende, når hun igen viser behov for det og så arbejder på at få hende videre i søvnen i egen seng. Hvis det er vigtigt for dig, så må du finde overskuddet til det :) Men prøv også at være fleksibel omkring hendes behov for netop at mærke dig og se hvordan hun reagerer. Du er alene med hende og hvis I begge sover bedre, fordi I sover i dobbeltsengen, så kan det jo være værd at prioritere ... :) Det kan give hende mere overskud til at være adskilt fra dig i dagtimerne og dig mere søvn til at kunne overskue studiet om dagen :)
Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

