Annonce

Annonce

Brev:

Har sovet dårligt altid


5. juni 2012

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Har sovet dårligt altid

Kære Helen,

Jeg har en lille dreng på 9½ måned, der sover meget dårligt - det har han gjort siden, han blev født, og det bliver bare ikke bedre...

Kort fortalt (historien er lang), så er han født til tiden, men han har haft en lidt svær start på tilværelsen herude, da han først havde svært ved at tage på, derefter fik kolik og refluks og ja, jeg ved snart ikke, hvad vi ikke har været igennem med ham. Han har været syg et par gange med feber og forkølelse, men er eller sund og rask og trives fantastisk :) Han går næsten selv og er utrolig dygtig motorisk.

Men ja søvnen... Han er bare ikke et sovebarn. Da han var helt lille sov han maks. 2 timer om dagen - helst i en trillende barnevogn, nu sover han ca. 3, hvoraf 1½-2 er i vognen. Da han var 1-3 mdr. sov han fra 22-7/8 stykker og var vågen 3 gange ca. Derefter blev det bare værre og værre.. I vinter var han i 2½ mdr. vågen hver time om natten, nu går han ca. i seng kl. 20 og vågner for det meste et par gange indtil kl. 23, hvor han får en flaske. Han er egentlig 100% ammebarn og har været det indtil han blev 9 mdr., men da en børnelæge vurderede, at et ammestop var nødvendigt pga. mavesmerter om natten og mange hyppige afføringer, indførte jeg det og gik over til flaske. Det var lillemanden bestemt ikke med på først, hvor han bare afviste flasken, men nu kører det, og han får ca. 3 flasker i døgnet - nok 450 ml. totalt.

Når han har fået flasken kl. 23 ca. så sover han gerne til et sted ml. 01 og 03, hvor han beder om endnu en ...


Annonce

... flaske. Det er helt tydeligt, at han er sulten og han labber bare mælken i sig og dejser om. Han vågner så igen kl 5 ca. og er så bare klar til dagen... synes han selv. Det er helt tydeligt, at han er træt. Han gnider øjne og er pylret, men vi kan overhovedet ikke få ham til at sove igen. Han vil ikke og han vil heller ikke spise morgenmad hverken der eller kl. 7 ca., hvor jeg forsøger at strække den til. Han spiser generelt skidt om formiddagen, eller dvs. det er han først begyndt på, efter at vi er gået over til flasken - før spiste han ret godt dagen igennem.

Han har et par tænder på vej - de første, jeg kan lige se dem, men de har "stået stille" der længe. Ved at det kan genere hans søvn, men ja, jeg ved snart ikke, hvad jeg ellers skal tænke. Er helt med på, at nogle børn bare ikke er sovebørn, men efter snart 10 måneder med virkelig dårlig søvn, er jeg efterhånden ved at længdes noget efter noget mere søvn, da jeg synes, det er svært at hænge sammen og være den mor, som jeg gerne vil, når nætterne er sådan her. Oveni det, så er han bare overalt om dagen og der er fuld fart på hele tiden, så det kræver lidt..

Han sover ok. roligt om natten, men headbanger en del og kravler i søvne.

I påsken forsøgte vi spisestop om natten, hvor min kæreste tog ham - det lykkedes på ingen måde. Han græd og græd i timer om natten og det gjorde kun situationen værre.

Har du nogle forslag til, hvad jeg/vi kan prøve. Han bruger ikke sut..

På forhånd tak,

Kærlig hilsen
En lidt træt (men glad) mor..

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce