Brev:

Vil ikke lægge sig til at sove - 2 år

---

Kære Helen.

Så blev det mig, der fik brug for din hjælp :-).

Jeg har en skøn datter på meget snart to år. Hun har altid haft et stort sovehjerte, og vi har aldrig (med få undtagelser selvfølgelig) haft problemer med at lægge hende – hverken til middag eller til natten. Altså indtil nu! De sidste 14 dage har været en forestilling uden lige!

Men først lidt om vores hverdag: Om morgenen bliver hun vækket kl. 6:30, kommer ind i vores seng og hygger et kvarters tid, hvorefter far giver tøj på, spiser morgenmad med hende og hygger indtil hun skal i dagpleje ca. kl. 8. I dagplejen sover hun for det meste fra 12-15 – ofte bliver hun vækket, da hun ellers sover videre. Ca. 15:30 henter jeg hende, og så kører vi enten hjem og hygger eller på besøg hos mormor/morfar eller til gymnastik en gang om ugen. Vi er alene om eftermiddagen/aftenen, da far er på arbejde. Kl. 17:30 spiser vi aftensmad, og bagefter er det tid til evt. bad, nattøj på, lidt hygge og evt. en lille mad, hvis ikke lige aftensmaden var et hit.

Et sted mellem 19 og 20 er det så puttetid. Først børster vi tænder, så henter vi et puttedyr og sutten i sengen og sætter os i sofaen og læser godnathistorie og snakker lidt om dagen. Og så er det ind i sengen og kysse, kramme, dyne på og sige godnat. Jeg sætter hendes lille vågelampe i stikkontakten og tænder hendes lampe, der kaster stjerner op i loftet, går ud og trækker døren til. Jeg plejer så at få lavet nogle praktiske ting umiddelbart efter hun er blevet puttet, så jeg skramler gerne lidt rundt med vasketøj, opvask osv., og de fleste dage lægger hun sig bare til at sove uden en lyd, og andre dage bruger hun et kvarters tid på at mosle rundt og snakke og synge lidt, og det er så det. Eller VAR!

Fra den ene dag til den anden ændrede tingene sig drastisk! Pludselig vil hun ikke lægge sig til at sove. Hun protesterer ikke noget særligt over at komme ind i sengen, men så snart jeg går, stiller hun sig op i sengen og kalder. Så ”taber” hun sutten/puden/bamsen på gulvet, så der er et påskud for at kalde på mor. Så skal hun ”ikke sove mere mor”. Så har hun ”tisset i bleen”. Så tager hun strømperne af, og det nyeste påfund er, at hun også tager bukserne af og åbner bodyen og bliver tosset, hvis hun ikke selv kan få det på igen. Hun snakker og snakker, og jeg kan høre, at det er dagens begivenheder, der bliver ...

---

---

... gennemgået. Nogen gange er det med knap så godt humør. Vi har konstateret, at hvis hun har fået en god middagslur, så foregår aftenens forestilling med forholdsvis godt humør, og hvis hun ikke har sovet så meget til middag, så er det gråd og fortvivlelse, der præger billedet. Og ligegyldigt hvilken udgave vi snakker om, så sover hun først omkring kl. 22! Rekorden er faktisk kl. 22:30, og der skulle jeg altså helst selv ligge i min seng, men synes ikke lige jeg vil gå i seng inden hun sover! Men når først hun er faldet i søvn, så sover hun til næste morgen, når hun bliver vækket.

Jeg har prøvet forskellige ting for at få ro på. Jeg lader døren stå åben og sørger for at gå forbi tit, så hun kan se og høre mig, og hvis jeg sætter mig i sofaen med noget håndarbejde, så kan hun se mig. Når hun kalder svarer jeg og siger, at nu skal hun lægge sig ned og putte. Når hun kaster ting på gulvet samler jeg dem op for hende (ikke nødvendigvis med det samme), men undlader at blive derinde eller indlede en samtale. De aftener hvor hun har grædt meget, har jeg få gange givet op og lagt mig inde ved siden af hende. Det har ikke fået hende til at sove hurtigere, men det har trøstet hende og givet ro på i forhold til gråden. Men det er bestemt ikke en metode jeg er tilhænger af!

Det skal også siges, at hun er inde i en rivende udvikling i øjeblikket, og jeg ved godt, at det også kan påvirke søvnen. Hendes sprog er fantastisk godt, og vi kan allerede føre lange samtaler med hende. Hun er også inde i en periode, hvor rigtig mange ting er farlige, og hun siger mange gange om dagen, at hun er ”bange”. Hun er utryg ved fremmede mennesker, og selv folk hun kender godt men ikke har set et stykke tid, er hun et godt stykke tid om at bløde op over for. Så ingen tvivl om, at der forgår rigtig meget inde i hende for tiden. For to måneder siden flyttede vi fra lejlighed til rækkehus med have, men det har hun ikke reageret negativt på, og hun lagde sig bare til at sove og sov igennem allerede første nat i det nye hus.

Håber du vil komme med et bud på, hvad vi kan forsøge, for det her er ikke holdbart i længden, da hun er helt smadret af træthed om dagen. Og jeg er rigtig bange for at det skal udvikle sig til decideret modvilje mod at komme ind i sengen, som ellers hidtil har været et hyggeligt og trygt sted.

På forhånd tak.

En opgivende mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---