Annonce

Annonce

Svar: Falde i søvn selv? - 3 mdr.


6. juni 2012

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det er helt naturligt at jeres datter i en alder af kun 3 måneder viser et stort behov for tryghed og nærhed, når hun skal sove. At blive vugget eller at være i favn, føle sig omsluttet osv. minder hende om tiden i livmoderen og det er det mest trygge hun kender. Derfor sover hun naturligt bedst på denne måde. Det er naturligt og helt okay i forhold til hendes alder og det vil ændre sig i takt med at hun bliver ældre.

Naturligvis skal hun stille og roligt lærer at sove uden at være i favn og uden at være i bevægelse, men I har allerede fået ændret lidt på dette, så det går stille og roligt den rigtige vej. Du fortæller jo at hun godt kan falde i søvn i sin barnevogn nu og at I ofte kan lulle hende til ro på 5 minutter, I behøver ikke gå med hende i flere timer - og det er rigtig fint :)

Det er vigtigt at mælk indgår som en fast del af hendes putteritual, det betyder at hun enten skal ammes eller have flaske lige før hun puttes. Det at få mælk vil virke beroligende på hende og samtidig give en mæthedsfølelse og et behov for at slappe af og dermed vil hun naturligt sove bedre i forlængelse af et mælkemåltid.

I må gerne give mælk og så erstatte bryst eller flaske med en sut, så denne indgår som en del af hendes putteritual. Det vil være hensigtsmæssigt at hun får mælk og når hun så efterfølgende viser træthedstegn, så gør I klar til at putte hende. Hvor I normalt ville sidde med hende i armene, så skal I prøve at svøbe hende. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af jeres arme.

Det er naturligt at hun protesterer, når hun lægges fra en varm favn ned i en kold seng eller barnevogn og svøbet vil hjælpe hende til dette skift. I takt med at det bliver varmere i vejret vil hun naturligt ikke kunne svøbes særlig meget, fordi hun så får det for varmt, men prøv at gøre det, så skiftet mellem favn og sovested ikke bliver for stort og løsne så svøbet, når hun sover, så hun stadig kan komme af med varmen.

At putte hende i barnevognen er rigtig godt, den skærmer godt for verden omkring hende og hjælper hende med at overgive sig til søvnen. Sengen kan også gøres hyggelig og ...


Annonce

... tryg ved at have en sengerand, en himmel eller lignende, så hun på den måde føler sig omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule".

Når I lægger hende fra jer, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du må gerne trille vognen frem og tilbage, så hun lulles i søvn - ligesom du allerede gør og du kan også købe brio-bedrockers til at sætte på tremmesengen, så den også kan vippes lidt og hun på den måde kan lulles i søvn.

Når I på sigt skal væk fra at vippe/rokke/trille hende, så handler det om at putte hende med det trygge ritual I plejer at bruge og så kun trille lidt - holde pause, vente og lytte til hvordan hun reagerer. Hvis hun græder, så triller du igen og holder igen en pause, venter og lytter. Hele tiden trille lidt og vugge hende, hvis hun virker ked af det, men stoppe når hun er stille og ikke trille og vugge, hvis hun bare ligger og kikker. På den måde lærer I hende på sigt at sove uden at være i konstant bevægelse.

Jeg håber at ovenstående hjælper videre og vil også anbefale jer at købe min bog "Helens bog om børn og søvn", hvor I kan læse meget mere om søvn. Det er et kapitel som netop handler om, hvad der sker med søvnen hos børn i 3-4 måneders alderen.

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce