Svar: Putning - 22 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til. Dejligt at høre at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive :)
Du har gjort dig rigtig mange overvejelser og jeg kan ud af dit brev læse, at I også har forsøgt rigtig mange ting. Jeg vil naturligvis gerne dele mine tanker med dig.
Du skriver, at du tvivler på at I får ham i tremmesengen, da han aldrig har været glad for denne og naturligt vil protestere over pludselig at blive lagt bag tremmer. Det tror jeg du har fuldstændig ret i og jeg vil derfor foreslå jer at I køber en juniorseng til ham med en sengehest. Det skal være en lav model, som han kan være tryg ved at ligge i og hvor han stadig vil kunne kravle baglæns ud, uden at komme til skade og slå sig. Men hvor sengen stadig er hævet lidt over jorden. Han sover uden risiko for træk og kulde, når han sover hævet over jorden. Madrassen er god i en periode, men når han skal sove der igennem flere år, ville jeg foretrække en lav seng.
I skal stadig sidde hos ham når han skal sove og være tilgængelige. Læse for ham osv. som I plejer, men holde fast i at han naturligt kan sove i sin seng, trygt og roligt, fordi I er der. Når han ligger i sengen og I læser historie, så vis ham billeder i bogen og lad ham følge med. I læser, viser billeder, læser igen, viser billeder osv. så I har en naturlig dialog og så han føler sig inddraget og føler at I ser ham.
Det er som udgangspunkt fint at holde fast i at han skal sove på sit værelse og ligge i sin seng, som I også gør allerede nu, men måske forsøge at lære ham at sove netop i sengen og med jer ved siden af, uden at han behøver ligge direkte på jer.
Nogle gange kan det være nødvendigt med en blid overgang hvor man tager det i etaper. Hvor første skridt vil være at I bliver på madrassen på gulvet, men ikke lærer ham at sove ved siden af jer og ikke på jer. Næste skridt kan så være at han lærer at sove liggende ved siden af jer, imens I sidder ved siden af ham på madrassen og herefter kan han så lære at sove i sin seng, med jer ved siden af sengen.
Jeres historie får mig også til at tænke på en lille pige jeg besøgte engang, hvor forældrene oplevede at hun var så tryghedssøgende, at hun også higede efter dem i flere timer hver aften. Hos dem var løsningen at flytte hendes seng ind i stuen og lade hende falde i søvn der. Det at hun fik lov til at sove i stuen, hvor familien opholdt sig om ...
... aftenen, var det der skulle til for at hun kunne sove og falde i søvn efter sin godnathistorie. Hun følte ikke at de forlod hende, følte sig ikke alene og så sov hun ... Hvis hun vågnede tidligt om morgenen, så gik hun ind til forældrene i soveværelset og puttede sig hos dem der.
Du fortæller at du har læst at jeg har givet andre det råd at putte barnet så sent at man med sikkerhed ved at barnet er træt nok - og ja det er helt rigtigt. Det vil også være en mulig løsning hos jer. Og det der er vigtigt er, at du holder fast i at dagsrytmen skal være den samme. Det handler blandt andet om at I lige nu lyder til at være kommet ind i nogle rutiner, hvor jeres dreng næsten forventer at det at blive puttet godt må vare et par timer. At det at blive puttet betyder at han skal ligge på jer og at I bliver liggende der et par timer indtil han sover ... Og I kan ændre på denne vane, ved at putte ham så sent, at du med sikkerhed ved at han vil falde i søvn i løbet af 15 minutter. Og du er nødt til at gøre det flere aftener i træk.
Og stille og roligt, i takt med at de nye ritualer introduceres - ligge i seng, få godnathstorie og lære at sove uden at være fysisk på mor eller far så rykkes puttetidspunktet frem, så han i stedet for at blive puttet kl 22 f.eks. putte kl 21.45, derefter 21.30, så 21.15 osv. indtil I rammer f.eks kl 20, hvor han normalt ville skulle falde i søvn.
Følelsen af at være alene kan forstærkes hvis han ikke kan høre jer eller hvis værelset er mørkt. Derfor hjælper det ofte at have døren stående åben, ligesom det kan hjælpe at have en lille natlampe, så han kan se hvor han befinder sig. Det er også vigtigt at I ikke slukker og lukker for fjernsyn, radio, begynder at liste rundt osv. når han skal sove - det er vigtigt at han kan høre at I stadig er der og hele tiden er bevidst om at I ikke forsvinder. I må derfor godt skramle lidt med service osv.
På samme måde kan nogle børn også have glæde af at ligge og lytte til lidt musik eller en fortælling, så verden ikke er gået helt i stå, når de skal sove.
Du skal naturligvis sikre dig at han ikke er syg, ikke har øreproblemer, at der ikke sker store skift i hans liv lige nu, som gør at han naturligt vil søge jer og jeres fysiske kontakt og nærhed ekstra meget. For så er det ikke nu I skal ændre søvnvaner, men vente til der er mere ro på.
Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

