Brev:
Spisning - 22 mdr.
Hej igen Helen,
Jeg har et spørgsmål mere omkring min søn Felix.
Han har aldrig rigtigt været særlig interesseret i mad, og har siden han var omkring 7 måneder været i et forløb hos en børnelæge der nøje følger med i hans vækstkurve. Det er ikke akut mere som sådan, men fra det han blev 1 år til 18 måneder så tog han ikke særligt meget på.
Hans længde er ok. Han er 22 måneder og vejer idag lidt over 9 kilo. Børnelægen er ikke som sådan urolig og siger bare at vi skal blive ved med alt vi gør. Men som du ved så kan man jo ikke tvinge et barn til at spise...
I en lang periode var han konstant forkølet og havde problemer med ørene. Siden januar har han fået rør i ørene og det har virket meget godt. Han har også hostet meget (astmatisk bronkitis) og til sidst så fik vi astmamedicin til ham, og nu når våren kommet så går det bedre og han er uden medicin. Han har også noget forstørrede mandler, så jeg mistænker også at han nogle gange har problemer med at synke.
På grund af astma og lidt konstant inflammationstilstand i luftvejene og altid snot og savl (pga mandlerne som jeg forstår det), så tænker jeg også nogle gange at det er ubehageligt at have mad i munden fordi han ikke altid kan ånde normalt gennem næsen.
Og jeg kan love dig at vi har prøvet alt...! Vi har suttit i timevis mange gange og prøvet at give forskellig mad og prøve med alt muligt. Distrahere, sidde i vores knæ, legetøj, mikset mad, ikke mikset mad, spise sammen med ham, spise alene, fingermad, mad i skåler, spise med musik, spise i sofaen... Men vi passer meget på at ikke gøre det til et tvang eller noget ubehageligt, fordi så skyder man jo sig bare i foden tænker jeg.
Men også fordi at det var lidt akut en periode så blev vi jo nød til at bare give ham det han nu ville have. Så han spiste masser af yoghurt og havregrød og banan, men det var også lidt det.
Han er måske lidt kræsen, fordi han spiser mere når det er noget han kan lide selvfølgelig. Men mest mener jeg at det er det at han ikke er så interesseret, og det føles som om han bare ikke "har tid" eller "lyst" til at spise ...
... - og det er så mange andre ting han ellers vil lave. Og det er helt klart forskel det perioder han er lidt syg i forhold til når han er frisk.
Men det lidt mere konkrete problem lige nu er at vi altid har "været der" og "hjulpet" ham med at spise. Opmuntret, distraheret, givet forskellig mad osv. Det har vi jo været nød til. Så nu har han ligesom lært sig det. Fremfor alt så har vi næsten altid givet ham et eller andet at lege med som holdt han koncentreret på det så man lige kan give ham mad. Vi har også mikset mange måltider, til trods af at han selvfølgelig kan tygge - men på grund af de problemer nævnt ovenstående (synke, ånde). Plus at det virker som han bedst kan lide det sådan - mindre belastning for ham tror jeg.
Så nu gider han ikke rigtigt spise med mindre han får et legetøj. Og han vil helst at det er mad der er nem at spise; suppe, moset eller mikset. Og han vil helst at vi skal made ham og i det mindste at vi skal være der. Hvis vi ikke gør alle de ting, så spiser han ikke.
Og det virker ikke som at det er noget problem for ham at ikke spise særligt meget, i hele den her periode så er han stadigvæk glad og fysisk aktiv og så videre. Det siger de også i vuggestuen ("han har ikke spist noget specielt til frokost men vil heller ikke have noget, og har dog været glad og leget hele dagen").
Hvis vi ikke gjorde alle de ting idag, så ville han ikke spise noget. Selvfølgelig ved et eller anden tidspunkt;-) men som mor er man jo urolig så snart han bare misser et måltid.
Synes du det er ok at vi stadigvæk når han er 22 måneder giver han mere eller mindre mikset mad eller nem mad at tygge (pasta, banan, gennemkogte kartofler, blødt brød) som han vil have til trods af at han ikke har brug for det? (Jeg synes de andre mødre kigger meget underligt på mig når jeg kommer med min "babymad"!)
Hvad har du for tips om hvordan vi kan tage os ud denne "onde spiral" med at vi skal overbevise, underholde, made ham og distrahere og lære ham at spise selv (som han selvfølgelig kan) og nyde det og ikke kun fordi at han er enormt sulten?
Tak på forhånd!
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder