Annonce

Annonce

Svar: Spisning - 22 mdr.


6. juni 2012

Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og din fine beskrivelse :)

Det er rigtig godt at jeres dreng følges af børnelæge og du skal naturligvis følge de råd som lægen giver jer. Jeg vil dog meget gerne dele lidt tanker med dig.

For det første tænker jeg at I skal få undersøgt om ikke din dreng skal have fjernet mandler og polypper. Du skriver at han har fået lagt dræn i januar og jeg tænker om ikke øre-næse-halslægen der opererede ham har nævnt noget om mandler og polypper? Grunden til at jeg spørger er, at han jo også har store søvnproblemer og det kunne jo være at han er så tryghedssøgende om natten, som han er, fordi han har svært ved at trække vejret. Det kunne også være derfor han helst vil ligge på maven hos jer, når han skal falde i søvn ... Det er værd at få undersøgt, måske han lider af søvnapnø.

Med hensyn til mad, så er det vigtigere at han spiser og får ernæringsrigtig mad, end hvad konsistens maden lige har. Ligesom I naturligvis gerne må hjælpe ham, når der er behov for det.

Det er altså helt okay at I forsøger at lave "bløde" retter, men prøv stadig at lave retter som er almindelige retter og ikke fast føde der blendes ... Altså retter som boller i karry, ris med kylling og sur/sød sovs, kartoffelmos og millionbøf, lasagne f.eks. også lakselasgne og lignende er alle let tyggelige. Retter med hakket kød, ris og pasta og sovs, vil ofte være let at tygge, hvor stegt kød vil være sværere for ham. Så mit råd er at I forsøger at give ham mad som I andre også naturligt vil spise og lader udgangspunktet være familiemad, men forsøger at vælge fødevarer, som han naturligt kan tygge.

Og så må I naturligvis gerne hjælpe ham. Han må gerne spise frikadellen selv, men I hjælper med at mose kartoflerne med sovs og giver ham dem også gerne, hvis han selv er for træt og I vil sikre ham et lidt større indtag. Prøv her en gang ...


Annonce

... imellem at appellere til hans evner til at spise selv "hvis du lige tager en bid af frikadellen, så moser jeg kartoflerne imens" eller lignende. Så I stadig opmuntrer ham til selv at putte i munden, men også viser ham at I stadig hjælper ham og gerne vil hjælpe ham.

Og med hensyn til legetøjet, så prøv at lade det være med ved bordet, men stil også lidt krav om at der ikke leges når I spiser. F.eks. "nu stiller vi din bil her, så venter den der til vi er færdige" eller lignende. Så han kan se den og han kan undervejs i måltidet pege på den og I kan tale om den "ja, din bil er der, du får den om lidt" eller lignende.

Naturligvis bliver du urolig, når han spiser meget lidt og netop derfor er det også vigtigt at han får mange små måltider i løbet af dagen. Man kan godt nogle gange tænke at hvis han går nogle timer uden mad, så må han være rigtigt sulten og spise godt når han bliver sat til bords - men sådan hænger det ofte ikke sammen og det er meget bedre at han får lidt og tit end få og store portioner. Så mange små måltider og gerne mellemmåltider i løbet af dagen er vigtigt og glider er ikke så meget ned til det ene måltid, så går der ikke så lang tid, så får han jo lidt igen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sørg for at han får sund og nærende mad, være opmærksom på at han ikke fylder sig med for sukkerholdige produkter, drikker vand i stedet for saft, ikke drikker meget store mængder mælk osv. Men får en sund og varieret kost hele dagen igennem.

Jeres dreng lyder til at være en sød, kvik og dejlig dreng, men han lyder også til at være mærket af længere tids sygdom. Og det er rigtig vigtigt at du ikke slår dig selv oveni hovedet med hvad andre mødre tænker og gør. Du/I må gøre det bedste I kan for jeres dreng og sikre hans behov og det lyder som om at I er gode til det :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke og god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce