Svar: Sund morgenmadshygge
Kære Sanne
Nu vil jeg jo helst ikke lægge med ud med hverken dig eller din mand og at spolere fars og datters hygge om morgenen, ville jeg være meget ked af ... :)
Men helt overordnet set, så er fire stykker toastbrød med nutella jo ikke den sundeste morgenmad og I kunne måske godt finde på noget andet en gang imellem eller måske supplere med lidt andet ...
Køber man morgenmadsprodukter, så anbefales det at man vælger et produkt med max 10 gram sukker pr. 100 gram. Mange af de produkter man kan købe har et meget højt indhold af sukker og dem skal du forsøge at undgå.
Hvis de godt kan lide det søde, så kunne et neutralt yoghurtprodukt med lidt mysli på være en mulighed. I kan lave mysli selv eller købe det. Her kan det være en idé at styre uden om typerne som indeholder chokolade og lignende, men vælge et lidt mere "rent" produkt, som stadig godt kan indeholde forskellige nødder, lidt tørret frugt osv. Frisk frugt som revne æbler, lidt bær ...
... eller lignende er også godt på et surmælksprodukt. Lidt frisk frugt og bær er altid godt. Det mætter naturligvis ikke på samme måde som fiberholdigt brød, men det tager lidt tid at spise, det appellerer i farverne og så bliver mængden af nutella-madder naturligt sat lidt ned.
Æg, skinke, pølse osv. kan også være et supplement en gang imellem, ved siden af brød. Det er sandsynligvis begrænset, hvor meget fiberholdigt brød du kan få, hvor I bor. Det er jo ofte de meget lyse brødtyper man får i udlandet. Men prøv at vælge brødtyper med et højt indhold af fibre. Jo tungere brødet føles i hånden, jo flere fibre er der normalt i. Du kan også vælge at bage selv .. :)
Havregryn er stadig sundt at spise om morgenen og det kan bruges både som drys, spises som grød eller spises som det er med mælk på. Det kan også bruges til at bage med og kan iblandet mysli og lignende ...
Håber du kan bruge lidt af dette videre, fortsat god appetit og fortsat god morgenhygge :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!

