Svar: Overgang til ske-mad - 4 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er rigtig vigtigt at skemaden ikke erstatter dine amninger. Din datter er stadig så lille at mælk udgør hendes vigtigste indtag og det er vigtigt at hun får både mælk og væske nok.
Det er også vigtigt at hendes mave kan følge med og hvis hun får for store mængder fast føde, kan mave gå i stå og hun kan få forstoppelsesproblemer. Så det er bedre med små mængder skemad, også selvom hun viser tegn til gerne at ville spise mere og større portioner. Jeg siger derfor altid, at det er bedre at give ½ dl. skemad, vand af kop og så amme, end at give hende 1 dl. skemad, vand af kop og hun så afviser brystet eller ikke drikker mælk nok.
Først omkring 7 måneders alderen vil skemaden ofte begynde at udgøre så stor en del af hendes indtag, at amninger om dagen erstattes af mellemmåltider.
Du må gerne give din datter skemad to gange dagligt, da det lyder som om at både hun og du kan trives med dette. Men jeg vil anbefale at du kun giver ca. ½ til max ¾ dl. af gangen og stadig ammer. Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre, vågner ofte med en ekstra amning, når dagen ...
... begynder
Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes ½ grød, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3. lur
Aften 18: Tilbydes ½ dl. grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten
Sen aften 23-24: Ammes
Midt nat 03: Ammes ofte stadig midt nat
Som du kan se er der på denne måde plads til to måltider skemad og stadig mange amninger over døgnet, der sikrer hende både mælk og væske.
Der er ikke nogen fordel ved at give hende en masse ekstra skemad om aftenen, det giver ofte ekstra uro om natten, fordi hende tarme så skal arbejde på højtryk for at nedbryde den fastere føde. Derfor anbefaler jeg altid at man sørger for at skabe mæthed hele dagen igennem, på den måde sove barnet naturligt meget bedre.
Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og mad", hvor du kan finde opskrifter, dagsplaner, læse om hvordan du skridt for skridt går fra de første smagsprøver til større mængder grød, mos, mad i stykker osv. Du kan også slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om der er noget hun ikke tåler, allergi osv.
Fortsat held og lykke med hende og rigtig god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

