Svar: Søvn og opvågning
Kære Louise
Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Jeres dreng har en alder nu, hvor der sker rigtig meget med ham udviklingsmæssigt. Han er godt igang med separationsfasen, øver sig i at være adskilt fra jer og det betyder at han har rigtig meget brug for at kunne se jer, vide at I er der, for hvis han ikke kan det, tør han ikke separere sig. Hos jer bliver det hele naturligt forstærket af at han samtidig er startet i dagpleje og derfor adskilt fra jer i løbet af dagen.
Det at han bevæger sig mere og mere ud i verden på egen hånd og nu også er begyndt i dagpleje betyder også at han ikke sidder på skødet på samme måde som tidligere. Han får ikke samme nære, tætte fysiske kontakt. Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.
Du fortæller at I ofte har brugt en metode med at sidde på værelset, men uden at han har kunne se jer og uden at I har haft kontakt. Det vil ikke være rart for ham nu, for det vil forstærke hans angst for at være alene. Han har brug for at se jer for at vide at I er der, at I ikke har forladt ham. Han ved ikke, når I går hvor I går hen og vil naturligt føle sig forladt og alene, og når han smiler, når du kommer tilbage, så er det et stort og lykkeligt smil over at opdage, at I stadig er der. Han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke når I går, om I kommer om 5 minutter eller om 5 timer og det er naturligt utrygt for ham.
Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder øver sig i at kravle både når han er vågen og når han sover. Han får sig ganske givet lagt i nogle ...
... stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.
Når I putter ham, så er det vigtigt at I lytter til ham og prøver at finde ud af, hvad det er han lige nu har behov for. Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade ham ligge i sengen og så sidde hos ham, holde hænderne på ham, berolige ham. Måske synge en sang for ham eller bare sidde og snakke lidt beroligende til ham, holde ham i hånden og lade ham mærke at I ikke går og at han derfor trygt og roligt kan lægge sig til at sove.
Hvis han tydeligt protesterer mod at blive lagt i sin seng så er det fint at I tager ham op, sidder lidt med ham, evt. går lidt rundt, vugger ham og beroliger ham og så prøver at putte ham igen. I må her også gerne sætte jer i gyngestolen og vugge ham lidt, så er det ikke så tungt for jer og han kan slappe af. Lad ham mærke at I er der og put ham så i seng, når han igen virker parat. Og nogle gange kan det være nødvendigt at lade ham falde i søvn i jeres favn, men så længe han falder trygt i søvn og sover godt om natten derefter, så er der ingen problemer.
Som udgangspunkt er det en god idé, hvis han kan falde i søvn, der hvor I gerne vil have ham til at sove. Hvis han falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter ham over i sengen, så risikerer I at han vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og det giver yderligere utryghed. Men hvis han lige nu falder trygt i søvn i jeres favn og derefter sover godt, så er det helt okay. Man skal som udgangspunkt ikke ændre på noget der fungerer og lige nu er det helt okay at han viser behov for den ekstra tryghed og nærhed.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig

