Annonce

Annonce

Svar: Laaaang tid om at falde i søvn


10. juni 2012

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Julie

Tak for dit brev :)

Det lyder for mig som om at I skal have indført nogle lidt mere faste putteritualer og regler for putning hos jer.

Du må gerne starte med at give din dreng aftensmad og derefter vil det være rigtig godt at give ham et aftenbad, ren ble, nattøj osv. Badet kan med fordel ligge 1-1 ½ time før putning. Efter badet vil det være godt at give ham en godnatgrød, det kan være en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød, han kan få lidt mælk af en kop eller du kan amme ham. Det betyder at hvis I spiser aftensmad kl 18 så kan han komme i bad kl 18.30 og får godnatgrød kl 19.30 og blive ammet og puttet kl ca. 20. Han behøver ikke komme i bad hver aften, men hver anden aften vil det være okay, som en del af putteritualet.

De aftener, hvor han ikke kommer i bad, kan han lege lidt i stuen og ellers er ritualet det samme.

Når du putter ham, så vil det være en rigtig god idé at læse godnathistorie. Prøv at se om ikke du kan gøre det sådan at han ligger i sengen og du sidder ved siden af ham. Måske starter du med at ligge ved siden af ham og I kikker i bogen sammen og stille og roligt sætter du dig op og læser videre, imens han så bliver liggende. Det er vigtigt at du viser ham billeder, taler lidt om det I læser osv. Hvis han ikke fanges af bogen, så prøv om du kan få ham til at putte sig ved at synge lidt for ham, kærtegne ham osv så han hele tiden mærker at du er der og hjælper ham til ro.

Du må godt holde fast i at han skal lægge sig ned. Et lille krav "læg dig ned skat" er helt okay. ...


Annonce

... Det at han selv lægger sig vil godt kunne have betydning i forhold til at han bliver liggende og ikke leger og hopper rundt.

Næste skridt kan så være at putte ham i egen seng, men hvor du stadig er ved siden af ham, læser og snakker lidt om dagen som du plejer, viser billeder, synger en godnatsang, holder ham lidt i hånden eller hvad du nu plejer at gøre. Så ritualet er det samme, eneste forskel er at han nu ligger i egen seng og du er ved siden af, i stedet for at I begge er i din seng.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når I når dertil, så kan det på samme måde være en rigtig god idé at du siger "læg dig ned skat", så han igen hører at det er det du forventer af ham. Du er der hele tiden, viser ham billeder osv. men du holder fast i at det er sovetid nu. Det er vigtigt at du signalerer sovetid, for lige nu lyder det som om at han har lært at putning betyder tumle i mors seng i en time ... og det ritual er du nødt til at lave om. Naturligvis ikke ved med magt at holde ham, men ved at signalere sovetid og ro og altså stille små krav om at han skal lægge sig og ikke hoppe rundt ... :)

Du skal altså prøve at skelne hvad der er puttetid og hvad der er legetid og jeg fornemmer lidt at I hos jer har leget og tumlet som noget dejligt og rart i sengen, når han har skulle sove. Og det har været fint i starten, men nu har det udviklet sig til at være putteritualet og så trækker tingene for meget ud, så det er du nødt til at ændre ved at indføre lidt nye regler og måde at gøre tingene på .. :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce