Svar: Kød, kylling og fisk
Hej med dig
Nogle børn har af forskellig årsag svært ved at tygge og nogle gange kan det hjælpe at få en ergoterapeut til at lave nogle mundmotoriske øvelser med barnet. Jeg har også hørt forældre fortælle at de har haft god effekt af at have barnet til en kranio-sakral-terapuet, som kan lave gane-mund-stimulation. Om jeres dreng har behov for dette, tør jeg naturligvis ikke sige, men I skal vide at muligheden er der :)
Ellers tænker jeg at det at tygge jo ofte handler om vane og at øvelse gør mester, så jo mere varieret mad du kan give ham, - varieret både i smag, konsistens, størrelse, form osv. jo bedre vil det være.
Mange børn har naturligt lettere ved at tygge retter med hakket kød, end retter med stykker af kød. Derfor kan du med fordel lave forskellige farsretter. Nogle børn kan dog rigtig godt lide fornemmelse af lidt fastere kød, når de skal tygge og disse børn kan f.eks. have glæde af at få kogt hamburgerryg, kogt eller glaseret skinke eller lignende, hvor du kan skære kødet ud i mindre tern, som så kan spises lidt ligesom man spiser rugbrødshapsere. Fordelen ved f.eks. hamburgerryg er også at det ikke trævler på samme måde som f.eks. kyllingekød godt kan gøre.
Nogle børn vil også rigtig gerne spise gammeldags gryderetter, hvor mørt oksekød står og simrer i brun sovs med forskellige grøntsager i flere timer på komfuret, og så serveret med f.eks. kartoffelmos. Det kan også være et forsøg værd. Generelt er sovs ret godt til børn, det hjælper med at tygge og bearbejde maden i munden.
Fisk er ofte let at tygge og kræver ikke særlig stor ...
... tyggemodstand. Smagen vil nogle børn ikke bryde sig om, men igen afhænger det meget af hvad type fisk du vælger. Fisk er vigtigt fordi det giver især D-vitamin, Selen, Jod og også er en god og vigtig kilde til Omega 3 fedtsyrer.
Laks, rødspætter, hellefisk og lignende kan man børn godt lide. Og husk at fisk også kan være fiskepålæg, tun, torskerogn, rejer, fiskefrikadeller osv.
Kød har nogle ernæringsmæssige kvaliteter som man godt kan klare sig uden, hvis man er vegetar, men som gør det lidt lettere at dække barnets behov for en række livsvigtige stoffer. Blandt andet jern, som øger blodets indhold af ilttransporterende hæmoglobin, og essentielle aminosyrer, der optræder i en særlig koncentreret og letoptagelig form i kød.
Kød er især rigt på protein, jern, zink, A- og D-vitamin. Den type jern, der findes i kød, kaldes hæm jern, og det optages bedre end nonhæm jern, der findes i f.eks. grøntsager og fuldkornsprodukter. Da vi ikke selv kan danne jern, er vi nødt til at få det tilført gennem kosten. Det er derfor, at børn under 1 år skal have tilført ekstra jern hver dag for at få dækket deres behov.
Men jeres dreng kan godt klare sig uden at spise kød og fisk, hvis det viser sig at være et problem. Du kan dog godt tale med lægen om, hvorvidt han i stedet skal have en multivitamin dagligt og hvis han slet ikke spiser fisk, kan du også overveje et tilskud af fiskeolie ... Men prøv om ikke du i første omgang kan få ham til at spise kød og fisk og naturligt spise den mad I andre også spiser :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

