Annonce

Annonce

Brev:

Aftengråd - 3 mdr.


12. juni 2012

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Aftengråd - 3 mdr.

Kære Helen

Tak for en god brevkasse. Det er første gang vi skriver til dig, men vi har brugt dine svar herinde flittigt. De er en god støtte i hverdagens udfordringer med små børn.

Først lidt baggrund.
Vi er forældre til to. Vores søn på 3,5år. En livlig krabat med egne meninger, men også en meget omsorgsfuld, kærlig og følsom fyr. Har altid været et forholdsvist nemt barn – på nær lidt putteproblemer indimellem.

For godt 3 mdr. siden blev vi så forældre til en lille pige, som vi alle 3 er meget glade for. Bortset fra lidt maveproblemer de første 2 mdr. har hun indtil videre været en nem pige. Glad og smilende. Ammes fuldt og tager fint på. Er begyndt at pludre. Bruger sut.

Vores problem ligger fra sen eftermiddag til midnat og har varet i efterhånden 3 uger. Her bliver hun mere og mere urolig og klynkende for til sidst at skrige i op til 3-4 timer, før det endelig lykkes os at få hende til at falde i dyb søvn. Vi prøver alt, men det virker til, at hun bliver endnu mere vred, lige meget hvad vi gør. Vi forsøger at vugge, svøbe, amme, synge, putte m.m.

Vi oplever, at hun går helt i panik, når hun bliver lagt ned i sin seng – og efterhånden bare vi går ind i soveværelset med hende om aftenen. Så rådet med at lægge hende ned i sengen, når hun er døsig og hjælpe hende til at falde i søvn dernede, fungerer slet ikke. Hun begynder at skrige lige så snart hun opdager, at hun er blevet flyttet. Ja faktisk er hun sjældent så rolig om aftenen, at vi kan lægge hende derned.

Det er efterhånden lang tid siden, at hun har sovet i sin egen seng. For når vi endelig får hende til at sove, lægger vi hende forsigtigt ned i vores seng – sådan gradvist og håber, at det holder denne gang.

I løbet af de mange timer, hvor vi kæmper med hende, oplever vi at hun flere gange falder hen og næsten sover i vores arme, kun for at vågne op 5-10 min senere med fornyet kraft til at ...


Annonce

... skrige. Så det ender ofte med, at vi går rundt med hende og vugger i timevis.

Det er vores opfattelse, at hun får nok at spise, da hun sjældent tømmer begge bryster og vi har også forsøgt at indføre en flaske, som hun takker nej til – på andre tidspunkter kan hun sagtens drikke af flasken, så det er ikke teknikken, der fejler noget.

Indimellem hendes skrigeture kan hun ved stillingsændring/ pusling stoppe helt op og begynde at smile og pludre og få minutter efter starter hun så op igen. Vi har også oplevet, at hun stopper med at skrige, hvis vi tænder lyset i soveværelset - men starter op igen kort tid efter. Når hun er i dette humør falder hun desværre ikke til ro ved brystet. Så hun kan heller ikke ammes i søvn.

Det skal siges, at hun normalt sover ganske godt om dagen. Hun kan ofte selv falde i søvn i sin vogn, uden at vi behøver at gå med hende. Dog er hun de sidste dage begyndt at vågne meget op, uden at være udhvilet og skal trilles/have sut for at falde til ro igen.

Hendes rytme er nogenlunde som følger:
Vågner ca. kl. 6-7 – ammes og sover sjældent videre. – har da sovet siden midnat med 1-2 amninger.
Lur kl. ca. 8-8.30 – sover i ca. 3 timer – ammes, leger, pusler osv.
Lur kl. ca. 13-14 – sover igen ca. 3 timer, men mere uroligt og skal til tider trilles lidt.
Fra kl. ca. 17 er hun vågen og virker træt kl. ca. 18.30-19, hvor storebror også skal puttes.
Her forsøger vi at give hende nattøj på, amme og putte og så går det ellers løs. Nogle gange er vi heldige, at storebror er blevet puttet inden hun for alvor begynder at græde.

Vi mener selv, at hun er klar til at sove igen. Det virker hun til. Men hun kan ikke finde ro. Heller ikke i hendes vogn, som vi nu også er i gang med at afprøve til en aftenlur.

Vi er løbet tør for ideer og kan bare ikke rigtig gennemskue, hvad der skal til.

Håber du har nogle gode råd.

Med venlig hilsen
En mor og en far!

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce