Brev:
Fra skemad til familiemad

Kære Helen
Min datter er nu blevet 9 måneder og stortrives. Hun er glad for næsten al mad og er godt igang med at spise med fingrene og med gaffel. Hun vejer nu 10 kg, og er dermed "godt i stand". Jeg har taget udgangspunkt i din super gode bog om Børn og Mad, som jeg vil rose til skyerne - den er blevet et opslagsværk herhjemme.
Nu skal vi til at bevæge os over til at vores datter stort set får det samme som os forældre til aften, men det oplever jeg er lidt svært med den mad, vi normalt får, som typisk består i et stykke stegt kød, ris, pasta, nudler, eller brasede kartofler og salat. Jeg vil gerne, hvis jeg ikke skal til at lave særskilt mad til hende eller os, så jeg vil sætte stor pris på nogle ideer til fælles børnevenlige retter. Må vores datter fx få brasede kartofler?
Ved siden af maden bliver hun ammet en gang tidlig morgen, inden middagslur og inden natten, hvor vi også supplerer med flaske. Her får hun 200 ml, som hun tager i et hug. Det er mit indtryk, at jeg ikke har så meget mælk mere, men hun vil meget gerne tage hvad der er. Nogle gange oplever vi, at hun vågner ved 1-tiden, her ...
... prøver jeg at få hende til at sove ved at give sut, putte dynes omkring hende, holde min hånd på hendes bryst og sådan noget, men frøkenen vil ikke sove uden at få mælk, så her bliver hun tilbudt 150 ml som hun tager og lægger sig til at sove igen til næste morgen. Er det mon udtryk for, at hun mangler mælk? Jeg vil jo helst ikke give hende for meget mælk således, at hun ikke har plads til skemad og hapsere, så derfor har jeg taget udgangspunkt i tre amninger, hvoraf jeg supplerer til den ene om aftenen lige inden putning.
Vores dagsplan her sådan ud:
kl. 7.00 vågner
Kl. 7.30 havregrød eller øllebrød med frugtmos eller frugt i stykker
Kl. 9.30 Puttes til lur
Kl. 11.00 1/2 stykke rugbrød med smørbart pålæg og frugt til hånden
Kl. 13.00 mos af grøntsager og kød samt grøntsager eller lignende til hånden
Kl. 13.45 ammes og puttes
Kl. 15.30 flerkornsgrød med frugt til hånden eller ½ bolle
Kl. 18.00 mos af grøntsager og kød samt grøntsager eller lignende til hånden
Flaske og amning inden putning kl. 20.30
Hvordan bevæger vi os mere og mere over til fælles mad om aftenen?
De venligste hilsner fra
Karina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.