Brev:
Gider ikke spise aftensmaden

Kære Helen
Jeg har et par spørgsmål omkring madplan til min 7,5 mdr gamle datter.
Hun skal starte i institution næste uge og jeg er spændt på hvordan det hele kommer til at spille mht mad.
Jeg har tidligere skrevet til dig om ovenstående og du sagde (ligesom min egen sundhedsplejerske) at min datter sagtens ville kunne nøjes med bryst 3 gange om dagen nu hun skal være væk fra mig (morgen, aften og sen aften).
Ligenu får hun stadig bryst tidlig morgen, formiddag, middag, aften og sen aften.
Jeg er i tvivl om jeg skal trappe amningerne ned allerede nu, eller jeg bare skal vente til den dag hun for alvor starter i institutionen?
Eller vil det være for meget nyt på en dag: en hel dag i nye omgivelser uden mor og derudover pludselig intet bryst i løbet af dagen.
Hun vil måske glemme brystet når jeg ikke er der!
Den første uge i institutionen vil selvfølgelig ikke være hele dage og jeg vil formentlig kunne amme hende i løbet af dagen der. Men d.1. juli hvor hun da er 8 mdr, da starter jeg på arbejde og hun skal være i institutionen fra 7-16.
Jeg er selvfølgelig nervøs for om hun vil få nok mad og især nok mælk nu hun pludselig bliver revet ud af den normale rytme.
Udover min stress over institution/mad, da har jeg lidt problemer med skemaden.
Vores dag ser nu ud som følger:
5.30: bryst, sover videre til 6.30/7
7.30: øllebrød med sveskemos samt d-dråber
8.30: en lille bitte bitte smule æblemos med hendes jern dråber
9.30: bryst og formiddagslur- sover ca 1-2 timer
12: frokost: mos, rugbrød, kød osv (jeg følger din bog om mad og bruger en masse opskrifter og ideer derfra)
13.30: bryst og middagslur, sover ca. 1-1,5 timer
16: lidt ...
... yougurt natural, eller lidt rugbrød med leverpostej
18: aftensmad - samme stil som til frokost
19.30: bryst og puttes til natten
23: bryst
Skemaden går ok i løbet af dagen, men til aftensmaden går det helt galt. Jeg tror ikke det er fordi hun ikke er sulten, men hun er bare slet ikke opsat til det på det tidspunkt. Hun bliver rigtig ked af det og vi må som regel opgive. Så snart hun kommer ned på gulvet er der nu krudt og energi igen.
Men alligevel tror jeg hun er for træt til mad kl.18 - og det er egentlig ligegyldigt om hun har sovet 2 eller 4 timer i løbet af dagen.
Jeg tænker om jeg skal droppe eftermiddagsmaden kl.16 og forsøge at servere hendes aftensmad allerede ved 17 tiden i håb om at hun er mere frisk?
Min egen sundhedsplejerske siger jeg ikke skal ændre noget nu, da det hele igen vil blive ændret når hun skal i institution.
Men når hun kommer i institution regner jeg med hun er endnu mere træt end nu, og mon ikke det så også vil betyde aftensmad tidligere end kl.18?
Er det ok at servere aftensmaden allerede kl.17 og gøre det senere og senere jo mere fortrolig hun bliver med maden?
Jeg har prøvet at måle hvor meget hun spiser (på en god dag), og en portion kommer ikke over 50 gr. Er det ok?
Jeg ved du skriver man ikke skal gå op i mængde, og nu gør jeg det jo alligevel!!!
Til sidst er jeg i tvivl omkring hendes søvn. Nu hun skal i vuggestue vil hun jo skulle sove på andre tidspunkter end vi er vant til hjemme.
Skal jeg allerede nu begynde at ændre rytmen herhjemme, eller skal jeg blot vente til de gør det i vuggestuen, og skal jeg så følge den nye hverdags rytme i weekenderne også?
Tak for alle dine gode råd.
Med venlig hilsen
Nadia
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre