Svar: Når mor ikke kan amme kl. 13 pga. job
Kære Anne
Tak for dit brev og dejligt at høre at I har kunne bruge mit tidligere svar :)
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 amninger i døgnet. Disse amninger kan godt ligge aften, sen aften og tidlig morgen og på den måde kan det godt lade sig gøre at amme, selvom du starter arbejde. Amningen om dagen kan i stedet erstattes af en kop mælk og en banan.
Det er naturligvis også en mulighed at lære hende at tage imod en flaske, så hun kan få dette inden sin middagslur og der er ikke nogen i vejen for at hun får lidt vælling i flasken, hvis hun er glad for dette. Vælling tæller også med i mælkeregnskabet.
Hvis du ikke ammer tidlig morgen, er der i princippet ikke grund til at begynde på dette, med mindre hun selv begynder at vise behov for det, netop i takt med at du måske fjerner amningerne om dagen. Det kommer lidt an på hvordan tingene ser ud til den tid. Hun er 7 måneder nu og hendes spiserytme kan godt ændre sig i løbet af de næste par måneder.
De fleste børn vil i 10-12 måneders alderen trives med 2 amninger i døgnet og de kan ligge aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen. Så beslutningen kan hos jer også træffes ud fra, hvilken amning hun umiddelbart synes at kunne undvære bedst.
Så hvad når jeg frem til ... Jo, hvis amningen fungerer godt og I kommer ind i en rytme, hvor du f.eks. ikke ammer tidlig morgen, men ammer ...
... inden middagslur, aften og sen aften, så vil det være fint at give flaske inden middagsluren. Har I derimod en rytme, hvor hun ammes tidlig morgen, aften og sen aften, så kan hun fint nøjes med lidt mælk af en kop inden middagsluren og i 10 måneders alderen kan den ene af amningerne så trappes ud, så hun kun ammes 2 gange dagligt og mælken af kop inden middagsluren kan stadig beholdes.
Det kan også godt være at du i indkøringsperioden skal prioritere at amme hende når du henter hende fra dagpleje. Det kan være en god måde for jer at mødes på, når I har været adskilt hele dagen og når hun så begynder at vænne sig til det hele, så kan denne amning erstattes af et lidt større mellemmåltid, f.eks. lidt tykmælk eller lignende, så hun får mælk den vej igennem og så kan du stadig amme hende 2 gange om natten indtil hun er 1 år, - eller så længe I begge trives med det.
Du behøver ikke malke ud, for at hun kan få din mælk. Hun kan i 9 måneders alderen ammes, når I er sammen eller hun kan få mme eller vælling og hun kan også få sødmælk, det er okay.
Jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde om hun får majsvælling af flaske, - hvis hun gør det allerede nu og er glad for dette, så er der ingen problemer med at hun kan få vælling af dagplejer før middagsluren. Det vil i givet fald kun være trygt og genkendeligt for hende.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

