Brev:
Grød, Movicol og afføring

Hej Helen.
Jeg har lige brug for at stille dig lidt spørgsmål mht. grød til min søn.
Han er 4 1/2 måned. Da han fyldte 4 måneder prøvede vi så småt at starte med lidt grød.
Siden han blev født har han haft bøvl med maven, og vi har måtte give ham afføringsmiddel hver dag. Vi startede med lactulose men efter 2 måneder med mavekneb og luft i maven pga. lactulosen blev vi enige med vores læge om at begynde at give movicol istedet for. Dette har virket super godt på ham, ingen mavekneb, og han har efterfølgende selv kunne komme af med det hver gang (på lactulose skulle han have hjælp til at komme af med det vha. mavemassage og cykling med benene).
Han får stadig movicol dog ikke så meget mere. Han får 1/7 af et brev hver dag, så det er jo ikke meget.
Grød får han om formiddagen ca. 10 tsk fulde. Jeg laver majsgrød til ham og han får en lille smule frugtmos i, enten købt eller noget jeg selv har kogt.
Efter vi er begyndt på grøden, er han begyndt kun at have afføring hver 2 dag. Nogle dage går der næsten 3 dage imellem, er det ok? Han får flaske, NAN HA. Han virker ...
... ikke til at have ondt eller være påvirket af ikke at komme af med det hver dag, men jeg kan ikke finde ud af, om jeg bør sætte dosis på Movicol lidt op igen, så han har afføring hver dag?
Vi har aftalt med vores læge, at vi selv regulerer dosis, men jeg synes at det er svært at vurdere, når han ikke har ondt.
Jeg har prøvet at blande lidt sveskemos i hans grød. De gange jeg har gjort det, er der kommet en ble dagen efter, men om det er tilfældigt ved jeg ikke.
Må også hellere nævne, at han indtil for 14 dage siden fik både NAN HA og Grøn Allomin. Hver anden flaske NAN og hver anden Allomin. Dette er vi gradvist trappet ud af ved at udskifte en flaske Allomin ad gangen med NAN, simpelthen fordi vi synes, at det blev besværligt med to forskellige erstatninger, når han nu også skulle til at have grød. Måske hans mave reagrere på det, selvom at vi har gjort det langsomt?
En anden ting er, hvornår kan jeg begynde at erstatte en flaske med et grødmåltid?
Han tager fint imod grøden og vil meget gerne have mere, når jeg stopper og tager flasken frem i stedet for.
Hilsen
K
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.