Svar: Spiser for meget om natten - vil ikke spise om dagen
Kære Charlotte
Tak for dit brev :)
Jeg er helt enig med dig i at flasken kl 02/03 bør trappes ud - og ikke umiddelbart erstattes af vand, men egentlig lære ham at sove uden noget på det tidspunkt.
Det vil ofte være passende med 3 flasker i døgnet i 9 måneders alderen og der kan trappes ned til 2 flasker i 10 måneders alderen, men det kan godt være at det hos jer en overgang vil være godt at bibeholde de 3 flasker. Jeg tænker så at I skal prøve at skære lidt i indholdet generelt, så han samlet får 400 ml mme (max 500 ml) af sine flasker, så du på den måde sikrer dig at mængden sikrer ham hans jernbehov, men ikke tager pladsen op for den egentlige mad.
Det kan også være en god idé at tilbyde ham enten mælk eller måske vand af en flaske inden middagsluren, så han på den måde får det ekstra væske i løbet af dagen. Normalt skal børn jo have mælk i deres flasker, men med den alder han har, kan man godt forsvare at give ham en flaske med vand midt på dagen, så hans væskebehov dækkes og så han får fyldt sig det ekstra op, så du med sikkerhed ved, at han ikke behøver søge flasken om natten for at få behovet dækket. Og så kan han stadig få en flaske med mælk, når han puttes om aftenen og så enten omkring midnat eller hen mod ...
... morgenstunden.
Du skal være opmærksom på at han ikke bør falde i søvn med flasken i munden. Hvis jeres dreng er blevet afhængig af flaske for at kunne sove, så betyder det at han ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du tilbyder ham flasken flere gange om natten.
Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dynen lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og jeres dreng vil således også have mange små opvågninger natten igennem. Det er her vigtigt at jeres dreng er i stand til at komme videre i søvnen uden at få flaske således uden at behøve hjælp fra dig eller far.
Det er her rigtig fint at han nu sover på eget værelse, fordi det faktisk nogle gange kan gøre at han kan ligge og rumstere rundt og finde en ny stilling at ligge i, klynke lidt i søvne osv. uden at I reagerer med det samme og han på den måde lærer at komme videre i søvnen uden jeres hjælp. Det er helt fint at I forsøger dette. Men det er også vigtigt at han ikke forbinder flasken med at skulle sove og derfor får sin mælk, men derefter puttes eller overgiver sig til søvnen uden flasken i munden ...:)
Jeg håber at ovenstående kan hjælpe lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

