Annonce

Annonce

Svar: Vågner alt for tidligt om morgenen


19. juni 2012

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder for mig som om at din datter har en meget varieret rytme. Nogle dage sover hun længere om morgenen og sover naturligt sine lure sent dagen igennem, andre dage vågner hun meget tidligt og sover derfor også tidligt hele dagen igennem og det lyder derfor som om at hendes indre ur, den cirkadiske rytme, skal have lidt hjælp.

Den cirkadiske rytme styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.

Lys har stor betydning for vores cirkadiske rytme. Lys fortæller os noget om hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid. Og det vil på samme måde godt kunne hjælpe lidt på jeres tidlige morgener at sætte et mørklægningsgardin op på hendes værelse, så solens tidlige morgenstråler holdes ude .. De kan købes til ca 150 kr i Jysk, Ikea og lignende steder.

Aktiviteter, hvornår vi laver noget, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme hvornår vi er vågne. Det er derfor vigtigt at jeres datter er aktiv og bruger sig selv både motorisk og mentalt, når hun er vågen, fordi det også gør hende mere parat til at sove, når hun så skal puttes.

Mad vi spiser, visse måltider hører bestemte tidspunkter til samtidig med at mad er vigtigt i forhold til at vi føler os mætte og trætte. Det hele hænger sammen. Derfor er det vigtigt at I medtænker hvad hun får at spise og det vil f.eks. hos jer være en rigtig god idé at give hende en godnatgrød som en del af hendes putteritual. Det vil både give mulighed for en god søvn, men det vil også forebygge at hun vågner op fordi hun er sulten tidlig morgen.

Samtidig har det også noget at sige, hvad tidspunkter maden serveres på - hvis du f.eks. ofte giver hende mælk eller mad kl 05, så vænner hendes krop sig til at spise på dette tidspunkt, - det indre ur vækker hende, fordi hun føler brug for mad. Derfor er det vigtigt at du også sørger for at holde en nogenlunde fast rytme for, hvornår hun tilbydes mad og hvad mad du tilbyder hvornår .. :)

Det er også sådan at der er individuelle forskelle, det vi kalder A og B mennesker eller hos børn ofte betegner som Ugler og Lærker.

Ugler (B): kan ikke lide at stå op, de elsker aftener, - aftenen er den bedste tid på dagen, der er der de er mest årvågne, aktive, effektive – der tænker de bedst, der arbejder de bedst.

Lærker (A): Falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. For lærkerne er morgenen den bedste tid på dagen – de ...


Annonce

... vågner, de er udhvilede, de føler sig friske – de elsker at komme op og starte dagen og de vågner ofte kl 05 ...

Jeres datter lyder til at have en lidt skæv rytme eller en meget varieret rytme og lyder også til at være en lille Lærke, som starter dagen tidligt. Derfor skal I et eller andet sted naturligt indstille jer på at dagen starter tidligt hos jer, til gengæld giver hun jer ro om aftenen ... Men naturligvis er kl 04/05 tidligt, det forstår jeg godt.

Mit råd til jer er derfor at I forsøger lige nu at påvirke hendes indre ur, ved at skabe så stabil en rytme som muligt. Det vil sige at I forsøger at starte dagen til nogen lunde samme tid hver dag og prøver at putte til formiddagslur, middagslur osv. til samme tid hver dag. Maden I serverer følger et bestemt mønster og også faste spisetidspunkter er vigtigt. De dage, hvor hun enten vågner meget tidligt eller sover senere, må I prøve at regulere ind +/- ½ time frem og tilbage, så du hele tiden forsøger at ramme nogenlunde faste tidspunkter. Netop for at få påvirket hendes indre ur.

En plan for dagen ser således ud:

Morgen: Havregrød, vand eller letmælk af kop.

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager, pasta, ris, stykker af frikadelle, fiskefilet, rejer, hårdkogt æg eller lignede. Hun må få både varm mad og kold mad til frokost. Vand af kop.

Tilbydes en banan og en kop mælk og puttes til middagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag: En ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys, mysli eller lignende. Vand af kop.

Aften: Familiemad, kød, fisk, grøntsager, kartofler, sovs, ris og pasta. Helt almindelige børnevenlige retter, vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød

Flaske eller ammes og puttes til natten

Prøv at udnytte de dage, hvor hun sover længere og rytmen ligner den rytme, som I gerne vil arbejde hen imod, så I får flere og flere dage der ligner denne og så hendes indre ur begynder at indstille sig på netop denne rytme :)

Hvis hun vågner meget tidligt og ikke kan hjælpes videre i søvnen, selvom I forsøger, så tag hende op, lad hende være vågen, lege lidt osv. og prøv så at putte hende til en kort morgenlur - men igen, hele tiden forsøge at holde fast i at hun stadig får morgengrød osv. til den tid I normalt vil spise morgenmad. Det betyder at hun godt må powernappe, netop for at få rytmen passet ind resten af dagen, så I stadig forsøger at holde fast i den ønskede rytme, selvom hun så har brug for sin morgenpowernap ...

Og hav tålmodighed. At ændre rytme kan sagtens tage 5 uger og det er en forudsætning at hun ikke bliver syg, starter pasningsordning osv. undervejs ... :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce