Svar: Af med bleen - 3 år, 6 mdr.
Kære søde forældre
Tak for jeres brev og hvor må jeg give jer ret,- "når man vælger sine hunde fremfor sit barnebarn, så virker det ikke til at være en gavnlig relation i det hele taget" og selvom det er rigtig hårdt, at tingene skal nå dertil, så lyder det som den rigtige beslutning I har taget.
Det er synd for jer og det er rigtigt synd for jeres dreng at han ikke kan have kontakt til sine farforældre og at de ikke interesserer sig for ham og vil prioritere ham, men det er så desværre sådan det er. Og det vigtigste og det der må prioriteres her er at jeres dreng ikke bliver bidt og ikke udsættes for den fare. Det er ganske forfærdeligt trist at det skal være sådan, men nødvendigt.
Jeg tror ikke at de kontroverser I har haft med bedsteforældrene påvirker ham og renligheden. Jeg tror mere det er et sammensurium at forskellige ting, flytning, børnehave, fysiologisk og mental parathed, de andre i børnehaven der er ved at være renlige osv. Og jeres dreng vil naturligt gerne følge med de andre og gøre ligesom dem.
Med den alder han har, så synes jeg I skal sætte jer ned og tale med ham om det med renlighed. At han jo gerne vil slippe for bleen og at I rigtig gerne vil hjælpe ham med det og naturligvis anerkender at han er nået dertil. I skal i den forbindelse fortælle ham om "drilleblæren", - at han har en blære, en lille beholder til tisset (vis ham gerne billeder i en billedbog for børn om kroppen) som nogle gange ikke helt kan finde ud af det og som derfor driller og at I sammen vil hjælpe den med at finde ud at opføre sig rigtigt. Det er et samarbejde og I hjælper hinanden.
En del af dette samarbejde går ud på at have en ble på, når han er i børnehave. For det er ikke godt, ...
... hvis han hele tiden har våde bukser og blæren driller. Det er vigtigt at I fortæller ham at han ikke skal tisse i bleen, men at den skal være der som en sikkerhed, hvis nu blæren driller ham igen. Og så skal I lave nogle aftaler med ham om faste toilettider og at det er vigtigt at han går på toilettet, når I beder ham om det. Netop fordi I jo skal lære blæren at finde ud af det hele.
Toilettider skal ligge som det første om morgenen og det sidste om aftenen. I forbindelse med måltider og altid inden I kører nogen steder, ligesom I også altid selv går på toilettet før I kører op for at handle osv. så det er så naturligt som muligt. Bleen skal være en bukseble, som han kan trække op og ned som et par underbukser.
I kan også overveje om han vil have gavn af et belønningssystem, hvor han f.eks. får en stjerne (klistermærke, tegning eller lignende) på et stykke papir, hver gang det lykkes at nå toilettet og hvor x antal stjerner så udløser en belønning f.eks. en tur i biografen eller lignende, når hele papiret er fyldt. Det der er idéen er at han stille og roligt skal begynde at komme ind i en vane med at gå på toilettet, så det bliver så naturligt for ham som muligt, og at han gør det uden at I skal diskutere det hele tiden :) Netop som du også selv er inde på, at forandringen lige nu ikke er så attraktiv.
Jeg er derfor ldit tilhænger af at I taler med ham om projektet og laver en plan for, hvordan I sammen kan få det til at lykkes, for det lyder som om at han er parat, men lige skal have lidt ekstra støtte :)
Og nej - I skal ikke begynde at skære ned i hans væskeindtag i løbet af dagen, han skal drikke, når han er tørstig. Og han skal også stadig bruge natble.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

