Annonce

Annonce

Svar: Vil bare ikke tage nok på


20. juni 2012

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor, der gerne vil have en tykkere baby

Det er rigtig fint at du er stoppet med amning. Når du nu giver flaske med mme eller vælling så ved du præcist, hvor meget din datter indtager og jeg tænker at det kan være med til at give dig en ro, at du ved at hun får mad/mælk nok.

Din datter bør ikke få mere end 2 flasker vælling (400ml), når hun ikke er ældre og også får grød. Det er fint at give hende grød/grøntsagsmos to gange dagligt og derudover skal hun naturligvis have sin modermælkserstatning.

Det er meget vigtigt at du ikke ændrer på blandingsforholdet i erstatningen. Du kan ikke og bør ikke komme ekstra pulver i vandet, for at gøre det tykkere. Erstatningen skal blandes efter forskrifterne på pakken, så næringsindholdet er korrekt.

Aprestagum kan købes på apoteket. Det kaldes også for johannesbrødkernemel og det er ikke det samme som rismel, maizena osv. Brug meltyperne til grød og lad hende få erstatningen som den er. Alternativet til mme med aprestagum vil være at købe en specielerstatning - Enfamil AR kan du købe på apoteket. Den er specielt til børn med refluks og virker ved at være tynd i flasken og blive tyk i maven.

Du kan også vælge at købe færdig vælling, som du finder i supermarkedet sammen med babymad og almindelig modermælkserstatning. Her er blandingsforholdet igen sammensat, så hun får den næring hun har brug for. Fordelen ved at lave vælling selv er naturligt at du kan lave vællingen på Nutramigen, så hun stadig får sin højt hydrolycerede proteiner, hvis det viser sig at hun har mælkeallergi.

At din datter ikke tager på, fordi hun ikke får komælk er noget vrøvl! Og hun skal IKKE have komælk. Det er hun for lille til. Hun skal have sin modermælkserstatning og skal naturligt have sin grød ved siden af og kan så også suppleres med lidt vælling.

Gennemsnitligt er væksthastigheden for piger i 5-6 måneders alderen 460 gram / måned og de vokser 1.8 cm i længden. Din datter har taget 235 gram på over 15 dage og er vokset en cm. Det lyder faktisk meget fint i forhold til den gennemsnitlige væksthastighed. Så jeg tænker også at du skal prøve at tage det stille og roligt. Det kan godt være at din datter ikke hører til de største babyer, men ...


Annonce

... hun tager på, hun vokser i både vægt og længde og hun spiser det du tilbyder hende. Så ro på! :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske med mme, tilbydes evt. lille flaske når hun vågner, hvis hun virker tørstig

Formiddag 9-9.30: Flaske med mme og puttes til formiddagslur

Frokost 11: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske med vælling og puttes til middagslur ca kl 13

Eftermiddag 15.30: Flaske

Sover dagens 3. lur

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske med vælling og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Flaske med mme

Midt nat 03: Evt flaske med mme

Som du kan se så anbefaler jeg at flaskerne med vælling ligger inden middagslur og inden putning om aftenen, fordi jeg tænker at hun så måske vil kunne sove et lidt længere søvnstræk.

Det er helt rigtigt at "børn vokser når de sover". Det handler om at hun meget gerne må sove 1.5 time eller mere, fordi hun derved kommer igennem de forskellige søvnstadier og dermed også udskiller væksthormon. Så derfor er det en god idé at du arbejder på at få hende til at sove en længere middagslur, så luren netop midt om dagen bliver lang. Og her tænker jeg at en flaske vælling kan hjælpe.

Prøv at give hende vællingen i barnevognen, så hun får flasken imens hun ligger i sin vogn og der hvor du ønsker hun skal sove. Prøv at elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Og tril hende så en tur, så hun lærer at sove i barnevognen og så du holder hende sovende, netop ved at hun er i bevægelse.

Du må godt give hende lidt laktulose, hvis du vil sikre dig at maven fungerer og synes hun har tendes til lidt hård mave. Hun må få 1 ml pr kg hun vejer og gerne fordelt på to doser dagligt. Så hvis hun vejer 5 kg, så kan hun få 2.5 ml morgen og 2.5 ml aften - du kan så justere dosis ind efter hvordan hendes mave reagerer på det.

Jeg håber du kan bruge dette videre og vil også foreslå dig at læse både min bog om "børn og mad" og min bog om "børn og søvn". De vil begge give dig lidt idé om, hvad du kan forvente af din datter lige nu og hvordan I kan komme videre hos jer :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce