Svar: Drikker hun mon nok?
Kære Anne
Børn har en meget fin regulering af sult og tørst, som man må stole på.
Især når du ammer, må du regne med at hun tager det hun har behov for. Hvis hun gerne vil sutte kortvarigt ved brystet, kan det være for at få den første del af mælken som er mere vandholdig og derfor slukker tørsten. Ofte vil børn der bliver ammet melde sig hyppigere og sutte kortvarigt, når det er varmt, som i øjeblikket, netop for at få lidt mere væske.
Fortsæt med at tilbyde hende vand, som du allerede gør. Hun må gerne få vand fra den kolde hane. Du må gerne tilbyde hende vand til måltiderne, men også gerne lidt som tørstedrik i løbet af dagen.
Du må også gerne give hende fortyndet saft og juice, ...
... men det skal være i små mængder, da det ellers kan tage pladsen op for den egentlige mad. Hun må også gerne få sødmælk i kop.
Det tager lidt tid for barnet at vænne sig til at få væske ved siden af brystet, men hun skal nok lære det stille og roligt. Hvis du fortsat synes, at hendes vandladninger er for små, må du få hende vurderet af en læge, men udfra din beskrivelse mener jeg ikke, at du har grund til at være nervøs.
Putter du mælk på øllebrøden og laver mos med vand/mælk, så hun også får væske den vej? Frugtgrød med mælk er også godt til at holde maven igang.
Du skal regne med at afføringen bliver mere træg, nu hvor hun er igang med at få mere fast føde.
Håber ovenstående kan bruges.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

