Annonce

Annonce

Svar: Kost og en trodsig snart 10 måneders pige


23. juni 2012

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er helt normalt at børn især i 8-10 måneders alderen lukker munden for skeen. Det handler sjældent om kræsenhed, men er derimod ofte et udtryk for at de gerne vil spise selv, de vil gerne have mere familiemad og de har et ønske om selv at være mere med.

Det er rigtig vigtigt at du tilbyder din datter mange små måltider dagen igennem og det er rigtig fint at du giver hende mad i stykker og også supplerer med en ske, når du kan få lov til det. Din datter ved dog godt allerede nu at når hun lukker munden for skeen, så gør det noget ved dig ...

Når børn drejer hovedet væk, skubber til skeen og kniber munden sammen, så sker der mange forskellige ting. Det at knibe munden sammen er både et udtryk for at ville selv, at kunne selv, men det medfører også meget let at barnet bliver centrum for middagsbordet og da jeg ved fra dine tidligere breve, at du og din datter er alene, så er dit fokus naturligt meget rettet på hende, når hun skal spise. Hun er med sin adfærd ved bordet sikker på at du reagerer og hos jer kunne det nogle gange måske være en god idé at du prøver at lade hende sidde lidt for sig selv.

Du skal naturligvis være der, du skal sikre at hun ikke kan få maden galt i halsen og de store måltider skal I også spise sammen, ligesom du som du allerede gør, gerne må tage hende over på skødet og lade hende spise lidt mere, samtidig med at hun får lidt ekstra nærhed. Det er rigtig fint. Men i løbet af dagen, til hendes mellemmåltider, må du meget gerne give hende lidt at spise og lade hende få lidt madro.

Måske har du tendens til at gå i gang med at lave specielle retter til hende, fordi du tænker at bare hun spiser, så er det godt. Men det bedste du kan gøre er faktisk at lave familiemad, altså retter som I begge kan spise. Hun skal se at I får det sammme og har hun lyst til at smage fra din tallerken så er det også okay.

Det er som sagt vigtigt med madro. Lad hende spise med fingrene og lad hende også forsøge sig med en gaffel. I starten kan du hjælpe hende med ...


Annonce

... at putte maden på gaflen og føre den til munden, men lad hende også selv forsøge sig.

Sørg for at hun får mange små måltider i løbet af dagen, således at hvis der ikke glider særlig meget ned til det ene måltid, så spiser hun nok lidt mere til det næste. Hvis hun næsten ikke spiser noget til aften, så suppler evt. med en godnatgrød som en del af putteritualet, ligesom hun naturligvis fortsat skal have sin mælk. Og find så roen i dette ... :)

Lav almindelig børnevenlig mad, med masser af smag og farver, der appellere til appetitten. Hun kan som sagt spise stort set det samme som du f.eks. Lasagne, pasta med kødsovs, boller i karry, farsbrød, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks, fiskefilet, risotto - hvad du nu kan finde på at lave, som er børnevenligt :)

En plan for dagen kan se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med grøntsager i stykker, godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg eller lignende. Suppleres også gerne med lidt grøntsagsmos, det kan være hjemmelavet eller mos fra glas eller frost. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, kartofler, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad, vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød som del af putteritualet

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, - som du kan se af planen er der mange måltider hele dagen igennem og du skal som sagt prøve at fokusere på variation og det at lade hende spise selv, mere end at du fokuserer på hvor store mængder der glider ned hver gang :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce