Brev:
Putteproblemer/ angst
Kære Helen.
Jeg har fulgt med på din blog gennem de sidste måneder og også købt din bog om børn og søvn. Jeg skriver til dig, fordi min mand og jeg er fuldstændig magtesløse ift. putning af vores 6 måneder gamle datter.
Forhistorie:
Kolik de første 3 mdr., hvor hun skreg fra kl. 15-22 hver dag. Vi gik med hende enten i slynge eller på armen. Hun sov meget lidt i den periode og var vågen op til 19 timer i døgnet i træk.
Hun har sovet i´slyngevugge, men ikke været særlig afhængig af den, så da den begynde at blive lidt for trang, flyttede vi hende over i vuggen. Det duede ikke, så vi har prøvet barnevognslift, tremmeseng, vores seng, en anden vugge, Voksipose, slyngevuggen igen, i vores soveværelse (hvor hun stadig sover) og på eget værelse - intet med succes.
Vi har været til kiropraktor og zoneterapeut - begge dele med positiv effekt for en meget kort periode.
På intet tidspunkt i hendes 6 mdr. lange liv har vi haft to gode putteaftener og efterfølgende gode nætter.
Når hun endelig falder i søvn, vågner hun skrigende efter 15-60 min. Vi trøster hende, og hun sover videre, men vågner hver 2.time hele natten igennem. Hun virker meget utryg og ængstelig omkring puttetid og klamrer sig fast til os.
I løbet af dagen er hun en glad og meget livlig pige, der smiler ...
... til alle og sover 2 gode lure (2-3 timer). Hun bliver let påvirket, hvis vi er ude og sover derfor dårligt.
Vi føler, vi har forsøgt ALT - og gjort alt det, du anbefaler til andre med lignende problemer, taget hende op, trøstet hende og været der 100 % for hende, hver gang hun græd, været i soveærelset med hende, så hun kan lære, at det er trygt osv. Det tager 1-3 timer hver aften at putte (der kan være én god aften hver 14. dag), og vi er ved at være fuldstændig tappet for kræfter.
Jeg ammer hende stadig, og hun får grød 2 gange om dagen (også som du har beskrevet tidligere).
Hun kan falde i søvn stille og roligt efter sang, nussen og god nat, og vi bliver hos hende 10-15 min. efter, hun er faldet i søvn, men så vågner hun efter 30 min. og skriger og er utrøstelig og virker bange.
Det virker som om, det er seperationsangst - og vi har prøvet de metoder, du anbefaler til dette. I hendes tilfælde har det dog stået på hele hendes liv.
Vi har været ved læge og vagtlæge flere gange, fordi vi har været overbeviste om, at der var noget helt galt, sådan som hun skreg. Vores egen læge har netop sendt en henvisning til børneafdelingen for evt. udredning - jeg er dog nervøs for, at køen er meget lang.
Har du nogle idéer til, hvad vi ellers kan prøve?
Venlig hilsen
Louise
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.