Svar: At sove eller ikke?
Kære Tina
Tak for dit brev :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og det som først springer mig i øjnene, når jeg ser din plan er at din dreng kun får 3 flasker i døgnet, i alt ca 400 ml. Derudover får han lidt mme af en kop og drikker ellers vand. Det synes jeg er alt for lidt og jeg vil anbefale at du begynder at give ham flere flasker.
Derudover kan jeg se at du forsøger at sikre ham hans behov for mælk ved at give ham tykmælk .. Han må godt få lidt komælk i 6 måneders alderen, men det er meget små mængder og det anbefales ikke at give større mængder komælk før 9 måneders alderen. Vi skiller os ud fra andre lande ved at have disse anbefalinger, fordi vi i DK prioriterer højt at børn så tidligt som muligt spiser samme mad som den øvrige familie, - i mange andre lande anbefales først komælk fra 1 års alderen ... Så jeg vil anbefale at du forsøger at øge hans antal af flasker med mme.
Jeg ved godt du skriver, at han nægter at drikke af flasken med mindre han er meget sulten eller halvsovende, men så må det være sådan ... Det er her vigtigt at du holder mængden af skemad nede, så der netop er plads til begge dele. Det er således bedre at du giver ham ¾ dl. grød eller mos, vand af kop og følger efter med en flaske, end at du giver ham 1-1 ½ dl. grød eller mos og han så afviser flasken.
Jeg tænker også at flasken måske netop kan være med til at lære ham at sove i barnevognen igen og at det vil være rigtig godt at give ham flaske inden middagsluren. Det vil også gøre det betydeligt lettere for dagplejer at passe ham, hvis hun kan give ham en flaske at sove på og din dreng vil være meget mere tryg ved at blive passet, hvis hun kan give ham denne rutine, som han er vant til ...
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 04/05: Flaske med mme og sover videre
Morgen 6: Øllebrød eller havregrød, vand eller mme af kop.
Puttes til morgenlur 7.30 som nu
Formiddag 8.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Normalt ville der også ligge en flaske om formiddagen i denne alder, men da han ofte klarer sig uden er det fint at springe den over.
Frokost 11: Grøntsagsmos med kød ...
... eller fisk, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl ca 12. Flasken her er vigtig. Læg dig med ham eller lad ham få flasken i barnevognen, så han på den måde lulles til ro der, får sin mælk og finder roen og trygheden ved igen at sove i sin vogn. Lad ham sidde lidt op af ryglænet (der er sandsynligvis et lille sæde i vognen) og læg ham først ned, når han tydeligt viser sig parat. Det vil være rigtig godt, hvis han kan sove 1 ½ time her
Eftermiddag 14: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden
Flaske kl 15 som nu og powernapper sandsynligvis 20-30 minutter
Aften 17: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30
Sen aften 23-24: Flaske
Når jeg anbefaler de ekstra flasker, så er det naturligvis for at give din dreng den mælk og de næringstoffer, som mælken indeholder, men det er også for at sikre ham væske nok. Han har brug for rigtig meget væske - gerne 150 ml pr kg han vejer og som minimum 100 ml pr kg. Det betyder at hvis han vejer f.eks. 8 kg, så vil hans væskebehov være mellem 800-1200ml i døgnet ... Altså mindst det dobbelte af hvad han får lige nu :)
Derudover så vil det at få lidt lun mælk og die af flasken i forbindelse med at han skal sove, hjælpe ham til en roligere og bedre og dermed længere søvn. Det vil være rigtig godt hvis han sover mindst én lur af 1 ½ times varighed, fordi det er når han sover så længe at han kommer igennem alle søvnen stadier. Det betyder at han får bearbejdet indtryk, får styrket sin immunforsvar, udskiller væksthormon, lagrer oplevelser osv. Så at arbejde på at han sover en længere lur er en rigtig god idé.
Hans rytme vil sandsynligvis ændre sig lidt hen af vejen. Lige nu sover han meget tidligt dagen igennem og det kunne på sigt måske være ønskeligt at han stod lidt tidligere op og sov senere lure og gik senere i seng ... men det er ikke sikkert. Det kommer jo helt an på om I skal meget tidligt op når han skal i dagpleje til september. Jeg har derfor lavet planen ud fra de tider du lige nu angiver og den rytme du lige nu fortæller at han har.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

