Annonce

Annonce

Brev:

Vilde skrigeanfald om natten


28. juni 2012

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Vilde skrigeanfald om natten

Kære Helen.

Vi har en dejlig lille dreng på snart 16 måneder, som desværre er begyndt at have de vildeste skrige-anfald om natten.

A sover i sin egen seng ved siden af vores, sammen med sine højtelskede krammedyr, og han bliver stadig ammet om aftenen og morgenen, samt 1-2 gange om natten. Vi prøver at trappe det ned, da vi gerne vil have ham vænnet helt fra amning. A er også selv blevet meget vægelsindet mht amning, hiver i tøjet og siger ammelyde, men bliver så ofte sur, når han får brystet. Vi har haft et fast putteritual, hvor han som det sidste blev ammet og sunget for, det har vi nu ændret, så han bliver ammet, og så læser hans far for ham, putter ham og synger for ham til han sover.

Når A vågner om natten prøver hans far at få ham til at sove igen ved at tale til ham og ae ham. Ind imellem lægger han sig til at sove igen, men andre gange begynder han at græde for alvor og vil ikke lægges ned igen. Hvis hans far så rører ham, slår han efter hans hånd og skriger, og hvis han tager ham op går han i bro og skriger – og bliver ved med at skrige, helt hysterisk. Hvis jeg tager ham op, og spørger om han gerne vil have bryst, holder han ofte op med at skrige – men kun indtil jeg tager brystet frem, så går han i bro og skriger igen og vil ikke tage brystet, men jeg må heller ikke pakke brystet væk, så bliver han endnu mere hysterisk. Som regel tager han et af brysterne efter at have skreget et stykke tid, men hvis jeg så rører mig den mindste smule, eller han synes jeg holder ham lidt forkert, så slipper han og skriger igen. Og jeg mener VIRKELIG skriger – så højt han overhovedet kan, og han bliver ved og ved. Det hjælper heller ikke at tage ham over i vores seng og prøve at lade ham ligge ved siden af mig.

Det er virkelig hårdt, fordi det virker som om han skriger og raser i rent hysteri – og vi ved ikke, hvordan vi skal tackle det. ...


Annonce

... Vi har prøvet at sige slut, nu er det nok, og lægge ham tilbage i hans seng. Så skriger han et stykke tid, før det går over i gråd. Hver gang han holder op med at skrige, taler vi stille til ham eller synger for ham, men det får ham faktisk ofte til at få et nyt skrigeanfald. Og vi må i hvert fald heller ikke røre ham, så fjerner han hånden. Tager man ham op igen for at trøste, så starter han forfra med at gå i bro og skrige. Når han har grædt et stykke tid i sin seng holder han op og ligger og snøfter og krammer sin bamse, og så kan man få lov til at tale stille til ham og måske lægge en beroligende hånd på ham, mens han falder i søvn. Men det gør godt nok ondt indeni at han bliver så ked af det, før han falder i søvn igen.

Vi vil meget gerne have et godt råd til, hvordan vi håndterer det her på en kærlig måde. For vi vil jo gerne vise ham, at vi er der og passer på ham og elsker ham – men synes heller ikke han skal have lov til at terrorisere os med skrigeanfald – og det er sådan det føles. Skal vi sige fra og lægge ham ned i hans egen seng, som jeg har beskrevet? Eller skal vi i stedet blive ved med at prøve at tage ham op og trøste og amme ham? Eller har du et helt tredje forslag?

Jeg har læst nogle af dine svar om natteangst, men ved ikke om det kan være det der er galt – når det er op til flere gange hver nat, og han starter med bare at vågne og være lidt ked – og så bliver tiltagende hysterisk?

Om dagen er han sød og glad og kærlig og render rundt og snakker, leger og laver sjov. Han kan godt blive rasende, når han ikke får sin vilje, men om dagen er det til at aflede ham, så han kommer ud af sit hysteri – det virker ikke rigtigt om natten. Han sover en middagslur på 1,5-2 timer og der er ingen problemer med at vågne og græde/skrige der.

Undskyld den lange forklaring! og tak for din brevkasse!!

Rigtig mange hilsener - Pernille

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce