Brev:
Selvstændighedsfasen - 2 år, 8 mdr.

Hej Helen.
Vi har en datter på 2 år og 8 mdr. Hun er en meget aktiv pige, som er i gang uafbrudt. Hun står tidligt op om morgenen (ca. kl. 6.00) og der skal ske noget hele tiden. Hun nyder hendes middagssøvn i barnevognen (ca. 2 timer) og herefter er der fart på igen indtil hun skal sove.
Hun snakker godt af hendes alder og kan også forstå mange ting.
Hun vil gerne alt selv og det har været svært for os at vænne os til at give vores lille purk alt den tid det tager at lære alt selv.
Den største kamp for os ligger ved sengetid og vi aner ikke vores levende råd længere. Om aftenen har vi en rytme der hedder, spise - bad - 30min fjernsyn - i seng hvor vi læser en historie og siger godnat. Hun kommer i seng kl. 20 hver aften. Men hun virker absolut ikke træt og hun lægger sig ikke til at sove før kl. 21.30/22.00. Hun stiger ud af sengen og kommer løbende ind. Ellers finder hun nogle ting at tage med op i sengen at lege med. Og ellers kommer hun løbende med hendes ble i hånden eller råber efter ekstra sutter eller noget at drikke.
Vi har prøvet at sidde inde hos hende, men så ...
... ligger hun bare og pjatter og snakker. Vi har prøvet at forhandle om hun gerne vil have at vi skal komme ind og kigge ind i mellem indtil hun sover, men så ligger hun og venter på vi kommer og falder ikke i søvn. Vi har prøvet at lade hende kalde, og hvis hun ikke kommer løbende, så finder hun bare på en masse andet. Hun skiftevis "griner af os" eller græder når vi går ud af værelset.
Vi har søgt i bøger, blade mm. efter gode råd, men vi synes snart vi har prøvet det der er at finde af gode råd.
Som forældre synes vi det er hårdt og vi bliver ofte frustreret og sure og det er ikke sådan vi vil have det skal være. Og selvom vi godt ved at vi ikke skal lade os andres mening gå på er det også svært at blive ved med at høre på andres uendelige råd og fortællinger om at de bare ikke har haft nogen problemer der ligner vores med deres egne børn. Det får os til at føle os som dårlige forældre.
Vi har overvejet at lade hende blive længere oppe eller tage middagssøvnen fra hende, men har besluttet os for nu at søge råd hos dig. Vi håber du kan hjælpe os på vej.
Med venlig hilsen
Kira
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor