Brev:
Grovmotorik, madsituation, slå og skrige
Hej Helen!
Jeg har altid læst med på sidelinien og har nu meldt mig ind for selv at kunne få nogle svar med omkring mig og min familie.
Jeg har 4 dejlige børn fra 15 år og ned til Marcus på 22 måneder og det er ham det drejer sig om.
Først lidt om min dejlige dreng
Marcus er født 4 uger præmatur og han går idag hjemme med mig, men starter op i vuggestue til august.
Da han er 1 år henvender jeg mig til lægen da jeg synes det er underligt han slet ikke vil stå eller støtte på sine ben og aldrig har gjort det. Da det er mit 4. barn ved jeg at det ikke er normalt. Samtidig med dette har han efter en ferie fået en eller anden virus/infektion som de dog ikke kan finde. Den viser sig ved at han sover utroligt meget, helt op til 20 timer i døgnet. Han kunne sove 15 timer i træk for at jeg så måtte vække ham for at give mad og drikke. Det stod på i 3 måneder og sluttede fra den ene dag til den anden. Præcis som det startede. De fandt aldrig ud af hvad det var da alle prøver var i.a. der har ikke været noget siden....
Mht hans motoriske vanskeligheder og søvnproblemer var vi indlagt af flere omgange og det var her på børneafdelingen hos fys vi kom til udredning omkring hans motoriske problemer. Han fik taget røntgen for at udelukke nogle problemer der. Hun kunne vurdere ham til 6 måneders baby på det grovmotoriske og var altså 7 måneder bagud. Hun har fortalt os at han har general hypotoni, altså lav muskelspænding som gør at han mangler kræfter i hans muskler. Derfor bruger han meget mere energi på at lave de alm stillingsskift som andre børn. Det vi så skulle finde ud af hen ad vejen er om hans hypotoni skulle stå alene eller om der måske ligger en muskelsygdom til grund for hans besvær.
Finmotorisk og kognitivt helt normal.
Vi begyndte et intensivt træningsforløb hvor han skulle lære alle de alm ting som at vende sig, kravle og rejse sig. Der skete rigtigt meget med Marcus og den hårde træning hjemme gav pote og han begyndte at gå da han var 20 måneder. Så fra ikke at kunne noget kunne han pludselig gå. Hurraaaaa;O). Idag går han sikkert på benene.
Vi skal nu afvente hans vuggestuestart og se om han bliver hurtigere træt end de andre børn når de går ture osv og så må vi tage den derfra om der skal tages flere prøver. Ellers er vi færdige hos fys og børneafdeling. Jeg er bare super bange for at de overser noget og jeg har selvfølgelig læst meget og kan se at mange bliver godkendt for derefter efter flere år er tilbage med en rigtig kedelig muskelsygdom.
Når jeg går tur med Marcus så kan han gå omkring 300-400 meter før han bliver træt og vil op. Har du nogen ide om hvad der er "normalt " for et barn på 22 måneder at kunne gå? Det er svært for mig at finde ud af om han bliver for hurtigt træt når jeg ikke kender gennemsnittet.
Hvis det "bare" er hypotoni kan du så fortælle mig noget om ting vi skal være opmærksomme på fx i vuggestuen eller om det er noget de vokser fra?
Spisesituation
Marcus er trådt ...
... ind i selvstændighedsalderen og jeg har i den forbindelse lige et spørgsmål.
Marcus kan babytegnsprog og kan gøre sig forståelig på: mad, drikke, hund, kat, fugl, gris, ko, mere, færdig. Det har været en stor hjælp og jeg er sikker på at det har sparet ham for flere frustrationer...... jeg ærgrer mig også over at jeg ikke brugte det ti de andre børn, for hold da op hvor er det rart at kunne forstå 1. gang hvad det er han vil;O)
Rigtige ord er der ikke mange af endnu: mor, det, bal(bad/bold)...... men for mig er det klart at han ikke er langt fremme med sproget, med alt det han har været igennem
Vi er kommet ind i en dårlig spiral omkring måltiderne, især morgenmaden.
Jeg laver grød til ham og frugt og spørger om han vil have mad. Han giver udtryk for at det vil han godt og jeg sætter ham i stolen. Maden sætter jeg foran ham og så skriger han!! ikke med gråd men sådan et kort højt skrig. Hver gang jeg taler til ham gør han det samme. Jeg kan ikke få lov at sige en sætning færdig uden at han "afbryder" med et skrig som svar. Han nægter at spise maden og han vil heller ikke selvom jeg spørger om han selv vil spise. Så siger jeg fint så er du færdig og jeg skubber maden væk fra ham. Ellers så har han også tendens til at smide ske, kop eller maden på gulvet. Jeg sætter ham ned på gulvet igen. Det er mad han har spist før og som han godt kan lide så det er ikke det der er problemet. Det er ligesom blevet et dårligt "ritual".
Jeg har selvfølgelig også været frustreret og har nok også hævet stemmen og blevet sur på han mere end een gang. Er det min skyld at det er endt sådan og hvordan får vi det vendt?? Jeg har brug for konkrete handlingsmetoder..... Der kan så gå lang tid herefter hvor jeg spørger ham flere gange om han vil have mad og det lykkedes som regel til sidst efter 2-3 timer. Når han skal i vuggestue har vi jo ikke den slags tid....... han er ikke sur efterfølgende og leger bare fint. Han har altid været meget sulten om morgenen, men det har måske ændret sig..... Hvordan skal vi forholde os?
SLÅR
Han er begyndt at slå især sine søskende uden nogen som helst umiddelbar grund. Hvis jeg lige har givet ham et "nej" så kan han gå hen til storebror som er i den anden ende af sofaen og slå ham eller skrige som ved spisesituationen. Eller hvis en af de andre tilfældigvis lige kommer forbi efter et nej fra mor eller far går han også direkte hen og slår. Han kan godt finde på at klaske til os men det er sjældent. Jeg ved godt at det er frustration men det virker så tilfældigt hvem det går ud over.
Jeg siger altid "nej" med myndig stemme og han stopper. Jeg vil nødig have en dreng der bliver "ham der slår" i vuggestue så kan vi gøre noget anderledes når det sker? Skal vi slet ikke sige noget eller fortsætte som vi gør? Er bare træt af at jeg er så magtesløs når han skriger og slår når han ikke kan få det lige som han vil;O)
Ved godt det blev en lang mail, men det har også hobet sig lidt op.
Hav en dejlig sommer
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire