Svar: Natteroderi - baby 6 måneder
Kære Mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeres datter gennemgår en meget stor udvikling netop nu, der sker rigtig meget med hende både motorisk og mentalt og netop når børn tager disse store udviklingsspring, så sover de naturligt også ofte dårligt.
Motorisk handler det om at hun lige nu begynder at kunne flytte mere på sig. Hun triller omkring, sparker, bruger sine hænder, griber ud osv. og er meget bevidst om rummet hun er i, legetøj hun ser og vil have fat i osv. Hun forsøger sandsynligvis også at krybe efter det, trække eller skubbe sig frem og måske går det ofte baglæns til stor frustration, fordi det er det modsatte hun vil.
Den motoriske uro i kroppen påvirker hende også om natten og det betyder at hun får sig lagt i stillinger som hun ikke mestrer at komme væk fra. Hun triller over mod sengens side, skubber sig op i hjørnet, sparker dynen af osv. og hun har brug for at du hjælper hende med stillingskift om natten.
Det mentale handler om at netop fordi hun begynder at opleve verden mere bevidst, kan bevæge sig lidt mere rundt, får lidt mere fornemmelse for rummet osv. så oplever hun også mere og får flere stimuli - og dermed drømmer hun også mere. Børn vil derfor naturligt i denne alder sove meget uroligt, de vil vågne op, småklynke, kan ligge og virre med hovedet, slå ud med armene, græde og nogle gange også grine i søvne, netop fordi de drømmer rigtig meget.
Natteroderi hører således alderen til og ændrer sig med tiden. Det der er vigtigt er at du ikke begynder at indføre dårlige vaner i løbet af natten, at du f.eks. ikke begynder at tilbyde hende en sut eller give hende brystet i munden hver gang hun vågner, for så risikerer du at hun får en vane med kun at kunne sove med dette ... din nærhed, kærtegn, stillingskift osv. er fint :)
Du skal naturligvis sikre dig at hun ikke søger ...
... dig om natten fordi hun har brug for mælk og at hun således får både mad og mælk nok hele dagen igennem. Jeg vil derfor lige sende dig en plan for, hvordan en dag kan se ud nu:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden og ammes ofte også her
Powernapper evt. men nogle gange kan den springes over
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, suppleres igen med lidt agurk eller lignende at gumle på, vand af kop
Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster, det der også kaldes et drømmemåltid og forsøg herefter at få hende til at sove uden brystet til næste morgen tidligt.
Vågner hun i løbet af natten og søger brystet, så giv hende det, men gør det kortvarigt, så hun ikke fylder sig med mælk og så hun lærer at sove videre. At sove igennem i denne alder er af at sove 5-6 timer uden mælk og det kan I godt arbejde på nu, men det er en forudsætning at hun får både mælk og mad nok hele dagen igennem :)
Prøv også at koble hendes tremmeseng til jeres seng. Fjern tremmerne fra den ene side og sæt de to senge sammen, naturligvis sikre dig at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan du lærer hende at sove i egen seng, samtidig med at du kan ligge ved siden af, berolige og betrygge med dine hænder, kærtegn osv. og stadig hjælpe hende videre i søvnen uden at du behøver tage hende op :)
Rigtig meget held og lykke, håber du er hjulpet videre på vej :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

