Brev:
Et putteritual på 30 min før kl 23
Hej Helen,
Jeg har en dejlig dreng på 23 måneder, som har meget svært at give slip på dagen/mig, når han skal puttes om aftenen. Det er sket fornyligt, at han af en eller anden grund, jeg ved det simplethen ikke, ikke vil falde til ro.
Før fungerede aftensputningen ok, gennem de ritualer som han er vant til. De sidste uger kunne jeg dog observere et stort udviklingsspring, og den egne vilje kommer mere og mere frem. Samme adfærd kunne vuggestuepersonalet også observere. Nu foregår putningen hver eneste aften med voldsomt græderi og fornægtelse af at falde til ro. Det der undrer mig er dog, at han sover fint og uden problermer i vuggestuen, jeg gør som han er vant til. Det trækker sig til 23.-24-tiden, før han endelig kan overgive sig trætheden. Jeg kan se på ham, at han gnider øjnene og er pylret, så han må da være træt.
Det virker som om, at ikke vil give slip på mig, eller synes at det er hyggeligere, at være oppe med mor om aftenen. Jeg plejede at putte ham ved 19.15 tiden, hvor han sover en middagslur til ca. 13.30 om dagen. Vi står op klokken 7.00. jeg putter ham med godnathistori samt nusning, som vi altid gør. Før plejede han at falde til ro i løbet af 15-20 minutter. Så gik jeg ud, og han sov til næste morgen. Nu efterhånden gider han ikke at falde til ro, jeg ligger ved siden af ham, og gør ...
... som om jeg sover, gør ingenting for at signalere, nu sover vi altså. For ham er det ok, han pludrer bare videre, og bliver ved med at står op og rode rundt osv. Han bliver ved, indtil jeg efter fx 2 timer ikke gider mere. Jeg har også prøvet at være mere kontant, og lægge ham ned ved siden af mig, at han ikke altid kunne står op og foretage sig hvad som helst. Men det nytter ikke noget, og han græder og hidser sig op.
Jeg ønsker mig, at putteritualet ikke tager længere end 30 minutter, ikke er præget af græderi, og ikke ender klokken 23.00, da jeg ikke længere har overskud til det. Pt er det nemlig sådan at jeg først putter ham ved 23. tiden, hvor han også virklig er træt og falder i søvn. Efter et stykke tid, har jeg prøvet, at sætte tiden op, som du skrev i ene af dine artikler, det gik også godt, men efter et stykke tid, havde vi så samme teater igen. Jeg ved simpelthen ikke hvad der er galt, er jeg for blød og skulle skære mere igennem?
Han er nok noget af en ugle, men står alligevel tidligt op om morgen, og gider ikke at sove længere. Men nu skal der endelig fåes styr på problemet, det er ikke til at holde ud, hverken for ham eller mig. Han har jo brug for sin søvn, og jeg gider heller ikke at være irriteret over ham, fordi det ikke virker. Det er jo ikke hans skyld.
Jeg håber du kan hjælpe os ;-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine