Annonce

Annonce

Brev:

Konflikthåndtering med 3 årig


6. juli 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Konflikthåndtering med 3 årig

Kære Helen,

Jeg sidder her og er så sindsyg frustreret over de konflikter, vi har med vores 3 årige dreng, Villum.

Umiddelbart er han den dejligste knægt med glimt i øjet og en rigtig puttetrold, men...

Jeg synes vi (min mand og jeg) har enormt svært ved at tackle de konflikter, der opstår med ham og jeg håber du kan give os nogle gode råd til dette og evt. anbefale en bog eller to, så vi kan gå lidt ud fra det. Lige nu synes jeg vi famler totalt i blinde og ikke kommer nogen vegne. De fleste konflikter ender med at vi alle bliver i enormt dårligt humør og jeg ofte temmelig ked af det.

Som bonusinfo kan jeg nævne, at han netop har smidt sutten og er godt på vej med bleen, men konflikterne var der også før dette.

Vi forsøger ellers at leve meget ens hver dag med faste pladser ved bordet, samme rutine hver morgen og eftermiddag og aften. Ingen slinger i valsen her.

Som eksempel på en konflikt, kan nævnes her i eftermiddag, hvor ham og jeg kommer hjem fra arbejde + bhv. Vi sludrer fint på vej hjem. Alt er fryd og gammen. Han skal have vasket hænder og lidt andet tøj på (som vi plejer). Han får sæbeskum i håndvasken og jeg dypper uden at tænke over det en klud i sæbevandet, hvorved lidt af sæben forsvinder. SÅ starter showet. Han råber og skriger, slår efter mig flere gange. Jeg siger: jeg vil ikke have du slår. det gør ondt på mig. ...


Annonce

... Fjerner ham fra situationen og ind på værelset. Sætter ham på sengen og bliver ved ham. Han kaster sig rundt, slår ud efter mig, kaster sengehesten efter mig. Vi flytter over i stolen og jeg beder ham stille og roligt slappe af flere gange og prøver virkelig at bevare roen. Han fortsætter og til sidst får jeg bare nok og råber lidt for højt og går... og føler mig som den dårligste mor i hele verden, da jeg ikke engang kan magte min egen søn.....og nu triller tårerne igen...

Sådan er der flere eksempler både morgen og aften og måske knap så meget i weekenden..

Det er som om han bliver meget meget vred og ikke kan komme ud af det igen. Vi føler ikke, at vi kan nå ind til ham. Som om han er i en osteklokke.

Typisk er det meget små ting (i vores øjne), der giver konflikter.
Måske skulle der have været 5 rosiner istedet for 4 på havregrynene, måske er skeen blå istedet for rød osv.

Om morgenen især, er det som om vi gå på listefødder for ikke at vække en ny konflikt til live.

Jeg vil SÅ gerne hjælpe ham og i sidste ende os alle sammen, da det tærer så meget på vores lille familie.

Vi har en datter på 6, som i forhold til ham er en engel og hun bliver uden tvivl også påvrket af det. Ikke mindst fordi vi bruger så meget krudt på yngstemanden.

Det blev en lang skrivelse.

Håber du har et råd eller to.

Venlig hilsen
den triste mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Hvor er det altså fedt, at kunne skrive alle sine dumme og til tider overflødige spørgsmål her, og så få et godt og brugbart svar fra dig.

Venligst Susan, mor til Anna 13 måneder


Annonce