Brev:
Konflikthåndtering med 3 årig
Kære Helen,
Jeg sidder her og er så sindsyg frustreret over de konflikter, vi har med vores 3 årige dreng, Villum.
Umiddelbart er han den dejligste knægt med glimt i øjet og en rigtig puttetrold, men...
Jeg synes vi (min mand og jeg) har enormt svært ved at tackle de konflikter, der opstår med ham og jeg håber du kan give os nogle gode råd til dette og evt. anbefale en bog eller to, så vi kan gå lidt ud fra det. Lige nu synes jeg vi famler totalt i blinde og ikke kommer nogen vegne. De fleste konflikter ender med at vi alle bliver i enormt dårligt humør og jeg ofte temmelig ked af det.
Som bonusinfo kan jeg nævne, at han netop har smidt sutten og er godt på vej med bleen, men konflikterne var der også før dette.
Vi forsøger ellers at leve meget ens hver dag med faste pladser ved bordet, samme rutine hver morgen og eftermiddag og aften. Ingen slinger i valsen her.
Som eksempel på en konflikt, kan nævnes her i eftermiddag, hvor ham og jeg kommer hjem fra arbejde + bhv. Vi sludrer fint på vej hjem. Alt er fryd og gammen. Han skal have vasket hænder og lidt andet tøj på (som vi plejer). Han får sæbeskum i håndvasken og jeg dypper uden at tænke over det en klud i sæbevandet, hvorved lidt af sæben forsvinder. SÅ starter showet. Han råber og skriger, slår efter mig flere gange. Jeg siger: jeg vil ikke have du slår. det gør ondt på mig. ...
... Fjerner ham fra situationen og ind på værelset. Sætter ham på sengen og bliver ved ham. Han kaster sig rundt, slår ud efter mig, kaster sengehesten efter mig. Vi flytter over i stolen og jeg beder ham stille og roligt slappe af flere gange og prøver virkelig at bevare roen. Han fortsætter og til sidst får jeg bare nok og råber lidt for højt og går... og føler mig som den dårligste mor i hele verden, da jeg ikke engang kan magte min egen søn.....og nu triller tårerne igen...
Sådan er der flere eksempler både morgen og aften og måske knap så meget i weekenden..
Det er som om han bliver meget meget vred og ikke kan komme ud af det igen. Vi føler ikke, at vi kan nå ind til ham. Som om han er i en osteklokke.
Typisk er det meget små ting (i vores øjne), der giver konflikter.
Måske skulle der have været 5 rosiner istedet for 4 på havregrynene, måske er skeen blå istedet for rød osv.
Om morgenen især, er det som om vi gå på listefødder for ikke at vække en ny konflikt til live.
Jeg vil SÅ gerne hjælpe ham og i sidste ende os alle sammen, da det tærer så meget på vores lille familie.
Vi har en datter på 6, som i forhold til ham er en engel og hun bliver uden tvivl også påvrket af det. Ikke mindst fordi vi bruger så meget krudt på yngstemanden.
Det blev en lang skrivelse.
Håber du har et råd eller to.
Venlig hilsen
den triste mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder