Svar: Opstart på skemad = dalende appetit
Kære Winnie
Tak for dit brev :)
For det første lyder det som om at jeres datter har brug for lidt andet end majsgrød og I må gerne give hende grød af ris, hirse, boghvede og quinoa. Stille og roligt kan I begynde at supplere med lidt frugtmos som topping, så hun får lidt forskellig smag og grøden stadig er spændende og interessant at spise :)
For det andet er det meget vigtigt at I ikke giver hende for meget grød. Det er vigtigt at I giver hende små smagsprøver i starten, også selvom hun gaber højt og viser tegn til gerne at ville spise en større portion. Det er vigtigt at holde mængden af skemad nede, fordi hun stadig skal drikke ligeså meget mælk som hun plejer. Det betyder at det er bedre at give hende ½ dl 2 gange dagligt end at give hende 1 dl. på en gang.
Det er også en rigtig god idé at forsøge at skabe en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner og får vand sammen med sin skemad, og får sin flaske før hun skal sove. På den måde går der let 1-1 ½ time imellem at hun får skemad og mælk og derved er der også bedre plads i maven til begge dele.
Det er også vigtigt at I sikrer jer at hendes mave fungerer. Hvis hun har tendens til forstoppelse, så kan det også gøre at hendes appetit daler og at lysten til både skemad og mælk forsvinder .. så maven skal holdes igang. Hun bør stadig have afføring en gang i døgnet og den skal være grødet og meget blød og let for hende ...
... at komme af med. Hvis den ikke er der, så vil det være en god idé at give hende lidt laktulose eller tale med lægen om hvorvidt hun kan have glæde af at få movicol.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes ½ dl. grød, vand af kop. Evt lidt frugtmos som topping men stadig max ½ dl i alt.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16-16.30: Flaske
Sover dagens 3. lur
Aften 18: Kan tilbydes lidt grøntsagsmos her, når skemaden til frokost fungerer godt, maven fungerer osv. og igen gives max ½ dl.. Vand af kop
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske
Midt nat 03: Evt. flaske
Jeg ved at jeres datter tidligere har været god til at sove igennem om natten og måske vil hun have en rytme, hvor hun får flaske, når hun puttes f.eks. kl 19.30-20 og så sover til først på natten kl 01/02 og får flaske igen og sover videre til næste morgen tidlig og får flaske igen og det er helt okay. Sådan må hun gerne sove og spise. Så de måske fem timer hun kan sove i træk ligger enten mellem midnat og 05 om morgenen eller ligger fra kl 20 - 01/02 ... :)
Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og mad", hvor I finder opskrifter, dagsplaner og meget andet :)
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

