Svar: Kløe i hovedbunden - hvad kan det være?
Kære Førstegangsforældre
Der kan være rigtig mange grunde til at jeres datter pludselig får kløe og rødme i hovedbunden og det er naturligvis vigtigt at I er opmærksomme og får det behandlet.
Lus vil ofte kunne ses, men de kan være meget små og tager ofte farve som håret, så hvis hun har meget lyst hår, så kan de være lidt sværere at få øje på. I kan købe et bug-buster-sæt som består af 3 kamme med forskellig bredde mellem tænderne. Det giver mulighed for at fange lus i flere størrelser og også få æggene med.
Rødme kan komme fordi hun klør sig. Men det kan også skyldes eksem, svamp, tør hud eller andet og det vil være rigtig godt at få lægen til at se på det og vurdere, hvad der er tale om. Hun kan godt få dette. Hvorvidt I kan vente til hun skal til 2 års undersøgelse må afhænge af hvor plaget hun er af ...
... det. Måske kan I få en henvisning til en hudlæge, der kan kikke på det og som ved mere om eksem, tør hud osv.
Det kan være en god idé at overveje hvad shampoo I bruger, når I vasker hendes hår og det kan godt tænkes at lægen vil anbefale noget specielt. Generelt må det anbefales at vælge et produkt som ikke indeholder parfume og som har en pH mellem 4.5-5.5. Jeg ved at allergologisk afdeling på Gentofte anbefaler Matas Luksus Shampoo - den med guldstriberne. Den fås både uden parfume og mildt parfumeret og det skal være den uden parfume, som er ekstra skånsom og mild.
I kan også købe shampoo på apoteket, som er til børn med følsom hovedbund af forskellige årsager, men det er generelt en god idé at finde ud af, hvad problemet er, for at vælge den bedste shampoo / behandling.
Håber I kan bruge dette videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to

