Annonce

Annonce

Brev:

Lære at falde i søvn selv - 6 mdr.


10. juli 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Lære at falde i søvn selv - 6 mdr.

Kære Helen

Vi vil gerne lære vores søn på nu 6,5 måneder korrigeret at falde i søvn selv (han er født 14 uger for tidligt, men har det fantastisk godt). Indtil nu har vi vugget/hoppet ham i søvn på pilatesbold, når han skulle lægges, og når han er vågnet om natten. Det kan jo ikke blive ved.

Vi har aldrig rigtig givet det andet en reel chance, men føler begge, at vi har brug for rimeligt tydelige retningslinjer for at kunne gennemføre projektet.

Linus spiser tre gode måltider samt to mellemmåltider om dagen. Derudover får han 6 flasker, den sidste omkring midnatstid i alt ca. 800 ml væske. Han virker da også kun sjældent sulten, når han vågner op om natten.

Både når vi lægger ham, og når han vågner om natten, er det svært at berolige ham, imens han ligger i sin seng og på den måde få ham til at falde i søvn. De par gange vi har forsøgt at lægge ham, sagt god nat og har forladt rummet, kører han sig selv op. Han starter med at være glad og ligger og pludrer, men bliver efterhånden mere og mere utilfreds for til sidst at ende med at græde. Det er selvfølgelig fordi han er ...


Annonce

... vant til, at vi plejer at tage ham op på bolden ved det mindste grynt, tænker jeg. Hvis jeg bliver hos ham når han vågner, og har en fast hånd liggende på ham og giver ham sutten igen og igen, er han til sidst faldet i søvn (efter 1 til 1,5 timer).

Kan du hjælpe med nogle retningslinjer for, hvordan vi helt konkret skal gribe det an, når han skal vænnes til at falde i søvn selv? Hvor tit/i hvilke situationer skal vi gå ind til ham? Hvordan skal vi forholde os til ham, når vi er der, og hvornår skal vi gå fra ham igen?

Han bruger sut. Når han prøver at falde i søvn/ligger og er træt, bliver han ved med at tage sutten ud, hvilket bare får ham til at vågne mere op. Er det dumt at lade ham beholde den, og hvilke andre redskaber/tiltag kan vi bruge for at få ham til at slappe af og føle sig tryg i sin seng uden at vi skaber nye dårlige vaner/søvnassociationer?

Skal vi også køre efter de nye retningslinjer, hvis vi lægger ham til at sove i sin egen seng om dagen?

Ser frem til dit svar, så vi kan komme i gang, og jeg også kan få lov til at sove lidt igen.

Hilsen
Gunver

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce