Annonce

Annonce

Svar: Hovedmåltider skiftes ud til blå allomin?


10. juli 2012

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mie

Tak for dit brev :) Jeg vil gerne fortælle dig lidt om de forskellige erstatninger.

Nogle børn trives bedst med at man skifter mellem de forskellige typer erstatninger, men mange børn har det bedst med at man holder sig til 1 eller to slags. Både NAN og Allomin er rigtig gode erstatninger, de indeholder f.eks. begge Omega 3 og 6, som er vigtigt for udviklingen af f.eks. små børns nervesystem, syn mv.

NAN 1 og Allomin 1 er begge fuldgyldige modermælkserstatninger. Det betyder at børn kan leve af dette alene og ikke behøver få andet.

NAN fås i en NAN pro udgave, som indeholder den aktive bakteriekultur Bifidus BI., der har positiv effekt på maven. Allomin er tilsat GOS, der er kostfibre med positiv effekt på maven. Begge erstatninger er tilsat nukleotider.

NAN HA er en delvist hydrolyceret erstatning, hvilket betyder at den har en delvis allergiforebyggende virkning. Det gør også at den, som du skriver, er lettere fordøjelig og derfor anbefales den ofte til børn med tendens til træge maver. Det er korrekt at NAN HA ikke virker helt så mættende, som NAN 1, netop fordi den er mere fordøjelig, flyder den lettere igennem systemet ...

Allomin Syrnet, den grønne, er tilsat citronsyre. Citronsyren spalter proteinet og sænker pH-værdien i tarmen, hvilket letter barnets afføring. Den kan gives alene eller den kan gives i kombination med en type 1 erstatning.

Du kan også få en Allomin extra 1, den gule, som er til ...


Annonce

... børn der er meget sultne. Den er tilsat kartoffelstivelse, som giver ekstra mæthed.

Modermælkserstatningerne smager meget forskelligt, så nogle gange træffes valget ud fra hvad barnet kan lide - og det lyder som om at jeres dreng godt kan lide det hele, hvilket jo er dejligt :)

Hvis du oplever at han trives godt på NAN HA, så er der ikke noget i vejen for at du bibeholder den. Modsat, så kan du også skifte over til NAN 1 eller Allomin 1, hvis du fornemmer at han vil trives lidt bedre på dette.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Om du skal give NAN HA fordi du fornemmer at det holder maven lidt bedre igang, eller om han og I trives godt med den syrnede Allomin er helt individuelt. Du er nødt til at vælge den erstatning, som du fornemmer virker hos jer. Som sagt er erstatningerne gode, så det handler meget om hvad du selv synes, hvad der tiltaler jer.

For at hans mave skal kunne kapere det hele, så vil jeg umiddelbart anbefale dig at du holder dig til to typer erstatning og ikke skifter mellem 3 eller 4 slags. Når og hvis du vælger at skifte, så er det en god ide at udskifte en flaske af gangen, så hans mave vænner sig til det nye stille og roligt - hvis han således plejer at få 6 flasker i døgnet, så kan du give 5 flasker af den gamle slags og 1 af den nye. Næste dag giver du så 4 flasker af den gamle slags og 2 flasker af den nye, og næste dag 3 og 3 osv. så du stille og roligt skifter over.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce