Brev:
Vil ikke sove om aftenen og vil ikke stå op om morgenen

Hej Helen,
Jeg har længe brugt rigtig lang tid på at få min dreng til at sove hver aften.
Tidligere har vi startet senge-ritualet omkring kl. 20, dvs. nattøj, tandbørstning og godnatlæsning, det har været ok og taget 15-30 min. Så sker der det at han har en masse andre ting han lige skal: drikke vand, kramme far godnat adskillige gange, lige have noget legetøj med i sengen, jeg mener det lidt er overspringshandlinger for at undgå at skulle sove. Og det er også af og på med dynen, med og uden hovedpude.
Jeg har i en periode forsøgt at gå ud og sige at han selv måtte ligge sig til at sove og så ryddet op i køkkenet lige ved siden af hans værelse. Resultatet var at han enten leger lidt, sidder tudende i sin seng (oftest) eller render ud efter os (sjældent). Efter at have gået frem og tilbage adskillige gange, ender det med at han sover mens jeg sidder/ligger ved ham i hans seng. og så er der gået 1-2 timer med det. Hvis jeg er på værelset hos ham, tager det lige så lang tid for ham at falde i søvn. (Har været sådan længe, også før han blev storebror for ca 1 måned siden)
Jeg har læst lidt i dine svar her i brevkassen til andre, og har nu prøvet at putte ham ved 22-tiden de sidste 3 dage (i håb om at kunne rykke tiden tidligere og tidligere), så jeg var sikker på han var træt. Det er han også og sover ganske hurtigt. Han vil dog stadig kun falde i søvn hvis jeg er hos ham - har været ved siden af sengen og holdt ham i hånden. siger jeg godnat og går ud, sidder han og græder i sengen - dog aftagende til piberi, i går var han så træt at han sad op og sov, men vågnede jo hver gang han så ...
... faldt omkuld - han vil bare ikke ligge ned, han rejser sig straks jeg går ud. Så går jeg ud og bliver ved med det, så tager det igen lang tid for ham at falde i søvn, i går brugte vi en halv time hvorefter jeg så blev indtil han sov. Så det er lidt et dilemma for mig, hvad jeg skal gøre??
Om morgenen står vi op kl 7 - eller da begynder jeg at vække ham, lige nu tager det mig sååå lang tid hvor jeg går frem og tilbage... - og han står først op når jeg nærmest slæber ham ud af sengen!! så nu kan jeg i princippet i stedet bruge usædvanelig lang tid på vækning i stedet for putning og har en halvsur dreng hele morgenen, hvor han græder over alt der ikke lige passer ham. Heldigvis afleverer jeg en glad dreng i børnehaven - når vi endelig når derhen - han lige er startet 1.juli og det lader til at han er glad for at være der.
Har også prøvet at få ham tidligt op her i weekenden. for ellers kan han gerne sove til kl 9...
Han sover 1 time i børnehaven (og er meget træt- så jeg ved ikke om han skal sove længere tid her?), og i weekenden sover han ikke i løbet af dagen, det er ½ år siden vi stoppede dette fordi det var umuligt at få ham til at falde i søvn.
Det er det samme hvis far putter. og han efterspørger tit den forælder der ikke lige er der så nogen gange har vi rendt rundt og "byttet" undervejs. Af og til er jeg også alene med de to børn og aftenen, hvilket også gør det hele ekstra udfordrende.
Han har en junior seng, og har haft den længe, han er egentlig meget god til at blive i sengen-kommer ikke bare rendende ud til os.
Ser frem til at høre hvad du mener om vores sovesituation!
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.